Øreringe passer på AirPods

LP’er sælger bedre end cd’er

(Foto: Andre Moura / Pexels)

Hvert halve år offentliggør den amerikanske musik-industri en status over, hvordan det går i branchen.

Den rapportering står Recording Industry Association of America (RIAA) for, og den viser naturligvis, at streaming går frem og salget af ”fysiske” musik-enheder går tilbage.

Alligevel er der overraskelser at spore i den seneste RIAA rapport, der dækker årets første seks måneder:

Det viser sig nemlig, at der nu bliver solgt flere vinylplader end cd’er og dvd’er med musik på. Det er første gang, det er sket siden 1980’erne.

Målt i omsætning steg salget af vinyl-skiver med fire procent i det seneste år til 376 millioner dollars eller ca. 2,4 milliarder kroner, mens cd-salget faldt stærkt i samme tidsrum.

Kigger man lidt nærmere på RIAA’s tal, gik salget af vinyl og cd’er tilsammen dog tilbage med 23 procent.

Streaming står i dag for 84 procent af musik-afspilningen i USA. (Andrea Piacquadio / Pexels)

Det skyldes dog ikke manglende interesse. Snarere, at Corona pandemien forhindrede folk i at besøge pladeforretninger.

Kunstnere kunne heller ikke gennemføre koncerter, hvor der sælges plader og t-shirts i boder. Desuden har mange mennesker mistet deres job og må skære ned på udgifterne.

Streaming er til gengæld gået frem under Corona: Omsætningen alene på det amerikanske marked voksede med 12 procent til 4,8 milliarder dollars – ca. 30,8 mia. kroner.

Antallet af betalende streaming abonnenter i USA blev næsten fjerdedel større i første halvår af 2020. Nu er der 72 millioner af dem.

Fremgangen i streaming kan også ses hos verdens største i den metier. Spotify øgede sit antal af betalende Premium abonnenter med 12 millioner. Den svenske online tjeneste har nu 138 millioner af dem verden over.

Overordnet set vurderer RIAA, at streamning nu står for 85 procent af musik-omsætningen i USA, For et år siden var det 79 procent.

Læs også min artikel her på Leifshows om ”pladebutikkernes dag” forleden. Den viser bl.a, en Top-8 liste over de bedst sælgende vinylplader i de seneste 10 år. Se den historie her….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øreringe passer på AirPods