Mange danskeres data stjålet

Danske universiteter blød mellemvare

(Foto: Anastasia Gepp / Pixabay)

Hvis man nu var så heldig, at man kunne vælge mellem alle verdens universiteter – hvilke er så de bedste at søge ind på.

Hvordan ligger de danske universiteter internationalt og i sammenligning med verdens bedste?

Gode spørgsmål, som man kan få besvaret i den årlige rangliste over 1.500 universiteter i 53 lande, som den britiske avis ”The Times” laver hvert år.

Universiteterne bliver målt på 13 ”performance indicators”, der dækker områder som undervisning, forskning, videns-formidling, antal citater, indkomst fra industrien og international opfattelse.

Toppen af den netop udsendte 2021 udgave af ”The World University Ranking” domineres fuldstændigt af amerikanske og britiske universiteter. Med Oxford som toppen af poppen.

Vi skal faktisk helt ned på en global 14. plads for at finde et universitet fra et tredje land. Det er ETH i schweiziske Zürich, der er et universitet med speciale i teknologi.

(Infografik: Statista.com)

 

Nordens bedst placerede universitet er Karolinska Instituttet i Stockholm, der betragtes som et af verdens bedste i medicinsk forskning. Svenskerne indtager en flot 36. plads.

Og hvad så med Danmark?

Københavns Universitet ligger højest på ranglisten med en 84. plads i verden. Aarhus Universitet er nummer 106 og DTU nummer 187.

Aalborg Universitet og CBS i København ligger i den bløde mellemvare mellem de 200 og 250 bedste universiteter i verden. Syddansk gemmer sig lige nedenunder mellem 251 og 300.

Roskilde Universitet finder man ifølge “The World University Ranking” helt nede i gruppen af universiteter fra placering 600 til 800….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mange danskeres data stjålet