Dette smartwatch er råt

Se Instagram på Facebook

(Foto: Thomas Ulrich / Pixabay)

Forleden kunne jeg her på Leifshows fortælle om, hvordan Facebook er ved at lægge Messenger og Instagrams Direct Message features sammen.

Det er tilsyneladende Facebooks første skridt i retning af at ensrette betjeningen af sine fire social media platforme – Instagram, Facebook, WhatsApp og Messenger – så det bliver lettere at sende f.eks. e-mails og opdateringer på kryds og tværs.

Nu kommer nok et skridt i den retning. Facebook er nemlig begyndt at prøvekøre en feature, hvor Facebook brugere kan dele Instagram Stories med deres venner uden at skulle åbne Instagram app’en.

Kun et begrænset antal Facebook brugere i USA er udvalgt som testpiloter. Det er Facebooks helt normale måde at lancere nye funktioner på.

Går det godt, er der stor sandsynlighed for, at nyheden senere bliver rullet ud til alle 2,6 milliarder Facebook medlemmer.

(Illustration: Audrey 電商人妻 / Twitter)

 

Facebook brugere har allerede i et stykke tid kunnet se Instagram Stories i deres Facebook app.

Det nye er, at Instagram brugere nu kan vise deres indlæg til alle deres venner og fans på Facebook på samme tid. Bruger man begge platforme, er det et stort fremskridt.

Facebook har bekræftet, at den nye feature eksisterer. Samtidig understreger Facebook, at den respekterer alle brugerens sikkerheds-opsætninger.

Derfor skal brugere på begge platforme bekræfte og linke deres konti med hinanden. Selvfølgelig kan en Instagram bruger også vælge, at hans eller hendes stories ikke må vises på Facebook.

I praksis betyder det, at man skal have både en Facebook og en Instagram konto for at få glæde af den nye funktion.

Men det har rigtigt mange mennesker også i dag. Ikke mindst dem, der gerne vil se alt, hvad en person eller virksomhed deler.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette smartwatch er råt