Stort billede på væggen

Nu går dine vine online

(Foto: Haier)

Når mikrobølge-ovne, køleskabe, vaskemaskiner og komfurer skal være forbundet trådløst med hinanden i ”tingenes internet”, skal vinkassen også med.

Eller rettere vinkøleskabet, som rigtige elskere af de hvide og røde druer naturligvis har udstyret deres bolig med.

Den kinesiske hvidevare gigant Haier viser hvordan.

Firmaets nye ”intelligent wine bank” styres via en app på mobilen, hvor man kan styre varmegraderne i hele skabet eller i separate zoner.

Hvidvin, rosé og rødvine skal jo have forskellig temperatur, og mange rødvine skal slet ikke køles ned, men serveres ved stuens varmegrader.

Haier viser sit vinkøleskab i to udgaver. Det ene har kun en enkelt temperatur, mens den dyrere version har to forskellige.

Haiers smarte hOn app fungerer på tværs af alle den kinesiske hvidevare fabrikants ”smarte” produkter – altså køle-/fryseskabe, opvaskemaskiner osv.

Den store udgave af vinkøleskabet kan deles op i to forskellige temperatur-zoner, der kontrolleres af en app på mobiltelefonen. (Foto: Haier)

I forbindelse med det nye vinkøleskab har Haier lavet en aftale med Vivino online databasen over verdens vine:

Via hOn app’en kan man hele tiden se, hvilke vine man har på lager, hvor de kommer fra, hvor gode de er osv.

Man skal blot huske at skanne label og/eller stregkode på vinflasken, inden man lægger den til afkøling.

I to-zone udgaven bruger Haier kunstig intelligens til at styre temperaturerne. Køleskabet kan f.eks. automatisk justere graderne efter den vin, man lægger i. App’en har desuden en række pre-set programmer, der passer til forskellige vintyper.

Haier navnet er slet ikke kendt på det danske marked, selvom kineserne er verdens største fabrikant af hårde hvidevarer. Måske lige med undtagelse af WiFi forbundne varmepumper, der sælges herhjemme.

Haier har til gengæld flere datterselskaber, som de fleste af os vil nikke genkendende til. Det er f.eks. Hoover, Candy eller GE.

Når det kloge vinkøleskab kommer til Europa om nogle måneder, vil Haier sikker brugt et af disse undermærker til at markedsføre det.

Haier har endnu ikke sat pris på vinkøleskabene….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stort billede på væggen