Land Rover får egen mobil

Her er motoren i din næste laptop

(Foto: Intel)

Det kan godt være, at bilejere taler mere om kræfter og benzin-økonom i deres køretøjers motorer, end pc-ejere gør om processorerne i laptoppen foran dem.

I virkeligheden er de lige vigtige. Både for ydelse og økonomi. Derfor er det også en stor nyhed, når chip-giganten Intel netop har lanceret 11. generation af sine Core processorer.

De har ”Tiger Lake” som kælenavn og skal sørge for, at fremtidige laptops er betydeligt hurtigere end de nuværende. Både, når det gælder kontor-arbejde, computerspil og skabelse af kreativt indhold som grafik, foto, film og musik.

Stort set alle de store pc-fabrikanter er på vej med nye laptops, der har den 11. generation Intel Core motorer ombord. Faktisk omkring 150 forskellige:

Acer, Asus, Dell, HP, Huawei, Lenovo, LG, MSI, Razer, and Samsung – for blot af nævne nogle I alfabetisk rækkefølge.

Asus nye Zenbook Flip S 2-i-1 laptops vil senere på efteråret kunne fås med Intels 11. generation Core i7 processor ombord. (Foto: Asus)

MacBooks når formentlig også at komme med, selvom Apple har opsagt sit mange-årige samarbejde med Intel.

Apple vil i stedet udvikle og producer egne processorer til sine pc’er, ligesom firmaet allerede gør til iPhones.

De nyeste ”motorer” på markedet bruger syv nanometer (nm) teknologi, der gør det muligt at proppe en utrolig mængde transistorer og kobber-forbindelser ind i en lille chip.

Tiger Lake processorerne bygger stadig på Intels gamle 10 nm SuperFin proces. Alligevel er det lykkedes for Intel at trylle ekstra power og hastighed frem:

Ifølge Intel vil Tiger Lake processorerne være 20 procent hurtigere til f.eks. Microsoft Office eller økonomi-programmer, dobbelt så rap til spil og 2,7 gange bedre til krævende grafik.

(Foto: Intel)

 

Intel har integreret grafikken i selve processoren, hvilket sparer plads til en separat chip, der skal lave billeder på skærmen. Det kan være en stor fordel i små laptops.

I Tiger Lake kaldes den Iris Xe Graphic. Den kan håndtere op til fire 4K HDR skærme på én gang eller otte med Full HD opløsning.

Tiger Lake processorerne har integreret WiFi 6, Thunderbolt 4 og bruger mindre strøm end forgængeren. Det er en god nyhed for dem, der bruger deres laptops på batteri.

Intel tilbyder processorerne i ni forskellige versioner, der spreder sig over de velkendte Core i3, i5 og i7 chips.

Til sidst skal lige nævnes, at Tiger Lake ikke er Intels aller-stærkeste motorer til laptops. Det er Comet Lake H serien, der blev introduceret i foråret.

Den henvender sig næsten udelukkende til gamer laptops i den absolutte topklasse.Tiger Lake derimod fokuserer på slanke og lette bærbare pc’er, der bruges mere universelt og ikke kun til at vinde i det seneste nye ”Doom Eternal” computerspil….

(Foto: Intel)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Land Rover får egen mobil