God lyd fra ”dametaske”

Stort billede på væggen

(Foto: Samsung)

Farve-tv bliver bedre og bedre, men de helt store skærme er altså meget kostbare. Især, hvis de skal kunne gengive 4K eller måske endda 8K, som de seneste nye kan.

Er man til tv-bileder, der fylder nærmest hele vægge, er projektorer det oplagte alternativ. Nu om dage er de meget bedre end dem, vi kender fra aldrende mødelokaler.

I dag viser de 4K billeder ligesom deres fætre og kusiner med OLED og QLED skærme.

To af verdens største tv-fabrikanter tror på en gylden fremtid for 4K projektorer, og begge har netop præsenteret nye modeller, der kan stå helt tæt på væggen og alligevel blæse meget store billeder op. Det er Samsung og LG – begge fra Sydkorea.

Samsungs nye Premiere projektorer kan stilles helt tæt på til væggen og alligevel blæse 4K billeder op på 120 eller 130 tommer. (Foto: Samsung)

Samsung kalder sine nye for Premiere. Der er nemlig to:

Den ”lille” LSP7T model har to laser-kanoner indbygget og kan sende et flot 4K billede på 120 tommer op på væggen eller et lærred. Det er tre gange så stort som på et almindeligt 40 tommers farve-tv.

Storebror LSP9T har tre lasere og et billede på maksimalt 130 tommer. Nyheden er samtidig den første 4K projektor i verden, der er HDR10+ certificeret. Den kan altså vise video og tv med meget dynamiske billede og meget præcise farve-nuancer.

Samsung hævder også, at de to Premiere projektorer kan levere lysstyrker på 2.800 ANSI. I praksis betyder det, at man vil kunne sidde udendørs i dagslys og se billederne lige så skarpe, som sad man i et halvmørkt lokale.

Ligesom Samsungs moderne smart-tv har de nye projektorer Wi-Fi, så de via apps kan streame direkte fra online tjenester som f.eks. Netflix, Disney, Apple TV+ eller HBO.

(Foto: Samsung)

Desuden har projektorerne Bluetooth, så man også kan bruge sin mobiltelefon som kilde for underholdning på væggen.

Som rosinen i pølse-enden har Samsung integreret et ordentligt lydsystem, hvilket normalt er en svaghed ved projektorer.

Højttalerne omfatter både en subwoofer og rundstrålende enheder til mellemtone og diskant, så man kan opnå en surround sound lignende lyd. Lidt som i biografen.

Samsung siger, at Premiere projektorerne kommer til salg senere på året. Først til den tid vil priserne blive offentliggjort….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God lyd fra ”dametaske”