Nu bliver alt gemt i displayet

Telenor hopper på Fibias fiber

(Foto: Fibia)

Snart får 500.000 adresser på Sjælland, Lolland Falster og i Østjylland større valgfrihed, når de vælger internet.

Telenor har nemlig underskrevet en aftale med Fibia, der driver Danmarks største fibernet. Det vil ske i 2021, når al teknikken er på plads.

Telenor bliver dermed Danmarks største udbyder af lynhurtigt internet. Det norske teleselskab sælger nemlig med stor succes sin MaxSpeed pakke, der giver op til 1.000 Mbit linier til bare 250 kroner om måneden.

Meddelelsen fra Telenor kommer kun en uge efter, at TDC havde samme nyhed at fortælle:

(Foto: Telenor)

TDC bliver den første eksterne leverandør, der får adgang til Fibias netværk. Det sker bl.a. med TDC’s hurtige Hiper netforbindelser. Telenor nummer to.

Hidtil har Waoo været den eneste selskab, der sælger tv, telefoni og internet på Fibias fiber. Fibia ejer 45 procent af Waoo.

Ifølge Telenor får selskabet på sigt adgang til 600.000 husstande, efterhånden som Fibias planlagte udbygning af fibernettet bliver gennemført.

Af de nuværende 500.000 Fibia adresser ligger de 290.000 i Region Sjælland, 135.000 i Østjylland og 80.000 i Storkøbenhavn.

Allerede inden aftalen med Fibia kan Telenor tilbyde hurtigt internet til 1,9 millioner husstande og virksomheder i Danmark. Fibia bringer tallet op på 2,4 millioner og snart 2,5.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver alt gemt i displayet