Er du til Apple eller Android?

Tysk vellyd bliver billigere

(Foto: Sennheiser)

Tyske Sennheiser er blandt verdens mest kendte hovedtelefon fabrikanter gennem årene.

Sennheiser var f.eks. først med at sætte farver på ørepuderne – de var gule – mens alle andres var kedeligt sorte.

De tyske hovedtelefoner havde desuden en så høj lydkvalitet, at de bliver brugt af både professionelle musikere, på utallige radiostationer – og hjemme i stuen.

Sidste år præsenterede Sennheiser sine første helt trådløse øretelefoner. Momentum True Wireless MTW) hedder de.

(Foto: Sennheiser)

 

Her i foråret kom Momentum i en forbedret udgave med bl.a. aktiv støjreduktion (ANC) og længere spilletid på en batteri opladning. Prisen lå dog fortsat oppe i den høje ende – 2.500 kroner..

Prisen gør Sennheiser nu noget ved med sine helt nye CX 400 BT øretelefoner. De indeholder de fleste features fra storebror, men kan købes for 1.000 kroner mindre.

Forskellene ser ud til at være mest kosmetiske. Formentlig fordi de anvendte materialer er billigere:

Driverne indenbords – de små højttaler-enheder – er f.eks. de samme. Det samme er stort set tilfældet med betjeningen, der foregår over touch paneler på hver ørekop eller via en Smart Control App på mobiltelefonen.

Features minder om andre trådløse øretelefoner i den bedre ende:

(Foto: Sennheiser)

CX 400 BT kan således bruges til håndfri telefoni, og ens stemme skal lyde klar og tydelig – selv i støjende omgivelser. Det er også vigtigt, når man afgiver stemme-kommander til en digital assistent.

Sennheiser siger, at CX 400 BT øretelefonerne kan køre i op til syv timer på en batteri-opladning. Spilletiden forlænges til 20 timer, hvis man lægger CX 400 BT i den medfølgende bæreæske, når øretelefonerne ikke er i brug.

Men hvad er det så, der gør, at Sennheiser kan sælge de nye CX 400 BT betydeligt billigere end den fremragende Momentum storebror?

Andre materialer er nok en forklaring. Den vigtigste er dog, at CX 400 BT kommer uden aktiv støjreduktion.

Sennheiser nyheden fås i farverne hvid og sort. Øretelefonerne ventes på markedet i midten af september til 199 euro. Det svarer til ca. 1.500 danske kroner….

(Foto: Sennheiser)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du til Apple eller Android?