6 af 10 børn mobbes via mobilen

Nu bliver foldetelefonen voksen

(Foto: Samsung)

Samsung har lovet at lancere en ny mobiltelefon hver eneste måned – og dét ser den sydkoreanske elektronik gigant ud til at holde til punkt og prikke.

Allerede på septembers første dag lancerer Samsung officielt sine tredje foldemobil. Den hedder Galaxy Z Fold 2 og vil kunne købes i danske butikker fra den 18. september til den nette sum af 15.800 kroner.

Den slags priser begrænser målgruppen, men ifølge Samsung er især forretningsfolk interesserede i folde mobiler. De bruger dem som en erstatning for små laptops eller tablets.

Selve designet af Galaxy Z Fold 2 har været kendt i nogle uger, fordi Samsung viste et par billeder af nyheden, da firmaet lancere den nye Galaxy Note20 telefon.

Når Samsungs nye Z Fold 2 er klappet sammen, er den ret tyk i forhold til traditionelt designede smartphones. (Foto: Samsung)

 

Den kunne i øvrigt godt være en (meget billigere) konkurrent til den nye folde-mobil. De typiske brugere minder i hvert fald om hinanden.

Som sin forgænger disker Z Fold 2 op med skærme både på inderside og yderside af telefonen. Med andre ord kan den bruges i både åben og lukket stand.

Det indre display older på midten og kan blive op til 7,6 tommer stort. Det har en Super AMOLED skærm med 2.208 gange 1.768 punkter.

Displayet er superhurtigt med en opdaterings-frekvens på 10 gange i sekundet. Perfekt, hvis man bruger sin Z Fold 2 til computerspil eller til at se videoer på.

Den store foldbare skærm gør det muligt at dele displayet op i to. F.eks. vises oversigter på den ene, og indhold af filer på den anden. (Foto: Samsung)

 

Mærkelig nok kan man ikke bruge Samsungs velkendte S Pen på foldemobilens skærm. Det trækker fra i points i forhold til lillebror Galaxy Note20.

Det ”udendørs” display er også af Super AMOLED typen, men kun på 6,2 tommer. Det rummer et lille hul oppe I hjørnet til et selfie kamera på 10 megapixel. Det havde Samsung glemt på forgængeren.

Ud over selfie skyderen har Galaxy Z Fold 2 tre kameraer på den anden side af telefonen. Her er alle tre objektiver på 12 megapixel, som vi også kender dem fra flere andre Samsung modeller.

Processoren ombord er den nyeste Snapdragon 865 Plus med 12 GB RAM. Det er altså ikke motorkraft, man kommer til at savne på Z Fold 2.

Den nye foldemobil fra Samsung kan selvfølgelig arbejde med 5G. Det får vi jo med TDC om få dage i Danmark.

Batteriet er på 4.500 mAh, hvilket skulle sikre, at telefonen kan køre en hel dag uden opladning undervejs. Opladningen kan foregå hurtigt via Super Fast kredsløb.

Som hos alle sine dyrere Galaxy telefoner fremhæver Samsung også på Z Fold2 den medfølgende software, der gør det muligt at multitaske på skærmene.

Microsofts nye Office 365 app støtter det foldbare display¨. Så kan man f.eks. se indboks listen fra Outlook på den ene side af skærmen – og mailens indhold på den anden.

Desuden får man en pc-lignende værktøjs-bjælke i toppen af displaet, hvor man lynhurtigt kan aktivere f.eks. Word, Excel og PowerPoint.

Samsung vil gerne sælge den nye Galaxy Z Fold 2 sammen med matchende øretelefoner og smartwatch. (Foto: Samsung)

 

Meget smart er også, at man kan se oversigten af sit fotogalleri eller de nyeste billeder, man har taget på den ene halvdel af skærmen. Vil man kigge nærmere på et foto eller redigere i det, foregår det på den anden.

Med sin Snapdragon 865+ motor er Z Fold 2 to rigeligt stærk til at kunne køre flere apps på samme tid – ikke hurtigt efter hinanden. Man kan have adskillige apps åben og sågar hente flere filer ind i samme program og se dem i hvert sit vindue. Det er ret nyt på en mobiltelefon.

Samsung hævder at have løst de mekaniske problemer, der prægede første generation af Z Fold. Et meget sart display betød, at Samsung måtte trække mobilen tilbage fra markedet kun få uger, efter at den var blevet præsentere.

Samsung bruger nu såkaldt ”Ultra Thin Glass” (UTG) til den foldbare skærm, Det skal være mere holdbart og virke mindre plastik-agtigt.

Fra denne vinkel ligner Z Fold 2 en almindelig smartphone med tre kameraer på ryggen. (Foto: Samsung)

 

Samsung har også taget det praktiske ”Hideaway” beslag fra lillebror Galaxy Z Flip. Det gør det muligt at vippe halvdelen af skærmen i forskellige vinkler ligesom på en laptop. Den flade del på bordet kan så fungere som et virtuelt tastatur.

Man kan købe den nye Galaxy Z Fold 2 i enten sort eller bronze kulør. Begge koster 15.800 kroner.

Er det ikke fornemt nok, findes Z Fold 2 også i en særlig udgave, hvor den amerikanske mode-designer Thom Browne har været hen over og udstyret telefon med sine karakteristiske striber i flere farver.

Samsung vil sælge en Thom Browne Edition pakke i flere lande, som ud over Z Fold 2 også indeholder et Watch 3 ur og et sæt Galaxy Buds Live øretelefoner.

Om det også kommer til Danmark, ved jeg ikke. Hvis det gør, vil foldetelefonen bare blive endnu dyrere, end den allerede er….

(Foto: Samsung

Man kan også folde den nye Samsung telefon, som om den var en 2-i-1 laptop i mini udgave. (Foto: Samsung)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 af 10 børn mobbes via mobilen