Disse mobiler købte vi i august

6 af 10 børn mobbes via mobilen

(Foto: FotoRieth / Pixabay)

Digital mobning er et stort og voksende problem blandt børn i den danske folkeskole.

Bestemt ikke kun i de ældre klassetrin. Seks ud af ti børn i alderen 10 til 12 år – det vil sige 4. til 6. klasse – har været udsat for digital mobning på mobiltelefonen eller deres pc. De har også prøvet at blive smidt ud af grupper på de sociale medier og i online spil.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks næststørste teleselskab Telenor. Den slår en pæl igennem, at ondskabsfulde drillerier kun foregår i skolegården.

Mobningen foregår i stigende grad digitalt – som regel blandt skolekammerater.

Halvdelen af børnene har prøvet at modtage sårende eller grimme kommentarer om den selv eller en ven via deres mobiltelefon eller pc.

Telenor har gennemført en stor undersøgelse blandt 10- til 12-årige danske skolebørn. Den afslører, at 60 procent af dem har været udsat for digital mobning. (Foto: Telenor)

25 procent har oplevet at blive holdt udenfor i online spil, hvor tonen ofte er meget hård.

Den nye undersøgelse, som analyse-firmaet Wilke har gennemført for Telenor, afslører samtidig, at mange forældre slet ikke er klar over, at deres børn er udsat for digital mobning.

Mens 60 procent af børnene siger, at de har oplevet det, svarer kun én af tre forældre, at deres børn har været udsat for digital mobning.

26 procent af børnene fortæller, at de har modtaget grimme kommentarer i de sociale medier. Kun 12 procent af forældrene er åbenbart klar over det.

Piger i fjerde til sjette klasse er mest interesserede i sociale medier som TikTok og Snapchat. Drengene vil hellere spille Fortnite. (Foto: Telenor)

TikTok er favoritten
Selvom de fleste sociale medier kræver, at brugerne skal være fyldt 13 år, er det ikke noget problem for danske børn i alderen 10 til 12 år at komme ind.

Telenors undersøgelse viser således, at seks af 10 piger i den aldersgruppe er på sociale medier hver eneste dag.

Det er drengene ikke helt så vilde med. 60 procent af dem kaster sig dagligt ud i online spil.

Ikke overraskende er TikTok den store favorit hos børnene. App’en, som USA vil forbyde, har også taget sin sejrsgang hos den unge generation i Danmark.

Her er de tre mest populære apps hos danske piger i fjerde til sjette klasse:

  1. TikTok – 63 procent
  2. YouTube – 58 procent
  3. Snapchat – 58 procent

Hos de jævnaldrende drenge er det avancerede computerspil, der trækker:

  1. Fortnite – 55 procent
  2. Roblox – 24 procent
  3. Minecraft – 21 procent

Børnene bruger i gennemsnit to timer om dagen på sociale medier. Her er der ingen stor forskel på drenge og piger.

Den er til gengæld på computerspillene. Her bruger drenge på 10 til 12 år i snit 2,9 timer omm dagen – pigerne kun 1,8 timer.

Telenor har stor succes med #digitalpænt
Siden 2016 har Telenor sat fokus på digital mobning hos børn gennem projektet #digitalpænt, der målrettet går efter elever i fjerde til sjette klasse i folkeskolen.

Projektet har bl.a. udviklet undervisnings-materiale og gennemført en skolekonkurrence, der handler om digital mobning. Konkurrence havde i 2019 rekord-mange deltagere. Over 8.000 skoleelever fra hele landet var med.

I år tager #digitalpænt konkurrencen udgangs-punkt i dilemmaer og mobbe-situationer relateret til TikTok, Snapchat og Fortnite.

Der er stadig plads, og tilmeldingen slutter den 11. oktober. Den kan foregå via dette link. Efterfølgende vil der blive kåret en vinderklasse i hver af Danmarks mest regioner.

Den opsigtsvækkende undersøgelse af danske skolebørns mobning er som nævnt foretaget af Wilke for Telenor:

Analysen har for det første omfattet en kvantitativ del i juli og august, hvor 307 børn har været med. Børnene er netop begyndt i henholdsvis fjerde og sjette klasse.

For det andet er der en kvalitativ del, hvor otte børn (fire piger og fire drenge) i alderen 10 til 12 år samt deres forældre har dokumenteret børnenes digitale liv i uge 26….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi i august