Den flyvende bil er i luften

Waoo satser stærkt på WiFi 6

(Foto: Waoo)

Kampen om at vinde kunder på de stadig mere udbredte fibernet får nu et ekstra gear, efter at Waoo vil erstatte sine nuværende routere med nye superhurtige Wi-Fi 6 ”access points” ude i kundernes boliger.

Det sker ud fra den fornuftige erkendelse af, at det er helt fint, at folk f.eks. kan købe fiberforbindelser på 1.000 Mb i sekundet til lave priser.

Den høje hastighed stopper imidlertid ved husmuren. Det trådløse netværk indendørs kan slette overføre samme mængde data med de routere, som anvendes i dag.

De ekstremt høje hastigheder kan man kun få glæde af i hjemmet, når man forbinder sine pc’er, spillekonsoller, tv osv. med kabel til routeren. Hvem gider gøre det nu til dags, hvor det meste elektronik er trådløst.

Waoo kender de fleste som Danmarks største tv-formidler, men selskabet vil også gerne styrke sin position som leverandør af hurtige internet forbindelse.

Et godt våben ser ud til at være Waoos nye router, som nu kaldes for access point. Den kommer til efteråret og skal gøre det muligt at koble op til otte enheder på sit trådløse net uden tempotab.

Især de dyrere modeller af nye smartphones har WiFi 6 indbygget. (Foto: NIL.com)

I de nuværende WiFi 5 net er fire det realistiske. Med andre ord slipper man for kødannelser i den nye WiFi 6 boks. Samtidig bliver data-overførslen op til 40 procent hurtigere.

Det lyder måske ikke så vigtigt, men prøv at tælle antallet af enheder I har koblet op til jeres trådløse netværk derhjemme:

Det er helt sikker en eller to pc’er. Dertil kommer mobiltleefoner, tablets, trådløse printere, stemme-styrede højttalere, husets tv osv.

Måske I også er begyndt at bygge det intelligente hjem, hvor alarmer, dørlåse, termostater, belysning og hårde hvidevarer alle kommunikerer via WiFi.

For at opnå den fulde effekt skal alle tilsluttede enheder være WiFi 6 kompatible. Det er langt fra alle i dag, og kun ret få nye smartphones har f.eks. WiFi 6 ombord. Fabrikanterne satser mere på 5G.

Dog skal jeg nævne, at iPhone 11 og Samsungs seneste Galaxy S20 og Note20 telefoner understøtter den nye WiFi 6 standard.

Rent teknisk kaldes WiFi 6 også for 802.11ax. Tilsvarende hedder WiFi så 802.11ac, mens 802.11n er WiFi 4. Selve det nye access point fra Waoo er en Air4960 model fra AirTies.

WiFi 6 er ikke kun vigtig på grund af den højere hastighed. Den nye standard tager også højde for hurtigere svartider, stærkere kryptering af kommunikation og mange flere små online enheder, der skal prioriteres i forhold til hinanden og hjemmets primære gadges.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den flyvende bil er i luften