Nu kan du lave video-chat på tv

Så udbredt er snyd i videospil

(Foto: Andre Hunter / Unsplash)

Computerspil markedet vokser. Det vidste vi godt, inden Corona virusset meldte sin ankomst.

Nu – et halvt år senere – kan vi se, at salget af spil til pc, Mac, konsoller og mobiltelefoner er steget med raketfart, mens vi var bundet derhjemme og ikke kunne få lov til at gå på arbejde, i skole eller til f.eks. holdsport.

Alene vores indkøb af videospil til mobilen har i første halvår af 2020 passeret 35 milliarder US dollars på verdensplan. Det er ca. 220  mia. kroner. I samme seks måneder for et år siden var den globale omsætning i mobilspil knap 30 mia. dollars.

I 2025 ventes videospil markedet at nå utrolige 300 millioner dollars om året. Det vil være en firedobling i forhold til i år eller 1,9 billion kroner!

Det betyder naturligvis også, at hundreder af millioner mennesker verden over bruger tid, kræfter og snilde på at udfordre spillene.

”The Sims 4” er det videospil, de fleste har problemer med – og derfor søger efter snydekoder til. (Foto: Pe3k / Shutterstock / Compare.bet)

Ikke alle er lige gode til den slags, og mange af dem prøver at slå genvej ved at snyde. De søger på internet efter såkaldte ”cheat codes”, der kan hjælpe dem gennem videospillene.

Hvor stor udbredelsen af snyd i computerspil er, har den engelske spil-portal Compare.bet sat sig for at undersøge.

Portalens analytikere har registreret, hvilke ”cheat codes” der er de mest søgte i Storbritannien og USA. De to lande er verdens største markeder for online spil.

Dermed kan Compare.bet både se, hvilke videospil som er populære – og hvilke der er sværest at gennemføre. Sidstnævnte lokker nemlig flest mennesker til at købe og/eller finde snydekoder.

Compare.bet selv har eksisteret siden 2017 og har udviklet sig til et af nettets største portaler, hvor man kan sammenligne forskellige online spil.

Portalen overvåger både computer games og alle andre typer spil, der tilbydes på nettet. Det kan både være online kasinoer, bingo hjemmesider, sportsbøger eller e-sport med væddemål.

Her er den britiske Top-20 liste af spil og det tilhørende antal søgninger pr. måned efter ”cheat codes”. (Infografik: Compare.bet).

 

Analysen viser, at ”Sims 4” er det videospil, hvor briter og amerikanere snyder mest. 87.000 englændere og 404.000 USA-borgere har hentet ”cheat codes” på en enkelt dag.

Compare.bet kortlagde snyderiet ved hjælp af analyse-værktøjer ”Ahref” i en måned med slut den 17. august. Resultaterne er altså dugfriske.

Det næst-sværeste spil ser ud til at være ”Grand Theft Auto: V”. Her briterne på en måned søgt 35.300 gange efter snydekoder og amerikanerne 154.000 gange.

”Pokemon” familien af videospil er den mest populære i begge lande – som den sikkert er over de meste af verden.

Tænk bare på, hvilken feber det første ”Pokemon” spil skabte for nogle år siden, hvor tusinder af mennesker pludselig vadede rundt overalt med næsen i deres mobiltelefon for at finde skatter og bonusser, der kunne bringe dem videre i spillet.

Ifølge Compare.bet bliver deralene til spillet ”Pokemon Emerald” foretaget 5.100 og 23.000 online søgninger efter snydekoder om måneden.

 

Amerikanernes Top-20 liste er lidt anderledes. Først og fremmest er antallet af online søgninger efter snydekoder meget højere end i Storbritannien. (Infografik: Compare.bet)

Analytikerne forklarer, at gamerne har størst problemer med de spil, der rummer sofistikerede karakterer, landkort, niveauer, missioner og gevinster (”perks”):

”De fleste forsøger i første omgang at klare alle udfordringer med deres egne problem-løsende talenter. Mange må opgive undervejs og søger derfor efter en hurtig løsning ved hjælp af snydekoder,” siger en talsmand fra Compare.bet til Leifshows.

”Langt fra alle er så dygtige til videospil, som de selv tror eller gerne ville være,” fortsætter han. Og ret har man jo nok, viser tallene fra den nye analyse.

I kan studere Top-20 listerne over de mest snyd-ramte videospil i England og USA i de to infografikker, der illustrerer denne artikel.

Tilbage bliver bare spørgsmålet, som man kan stille både sig selv og vennerne: Hvor ofte prøver du at snyde i dine favoritspil….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan du lave video-chat på tv