iPhones er meget dyre i Danmark

Her er verdens hurtigste pc-skærm (opd)

(Foto: Asus / Republic Of Gamers)

Markedet for spil-pc’er og -mobiler begynder at minde om måden, mange køber nye biler på. De kan ikke få dem hurtige nok, selvom de næppe nogensinde afprøver topfarten.

Displays på moderne smartphones kan ikke længere nøjes med at blive opdateret 60 gange i sekunder (60 Hz). I dag er 90 eller 120 Hz normen, hvis vi ser på high-end mobiler.

OnePlus og Samsung har allerede de superhurtige displays. Apple ventes at følge efter i oktober, hvor topmodellerne iPhone 12 Pro og Pro Max skal have skærme med 120 Hz ”refresh rate”.

Skærm-hastigheden på en mobiltelefon er kun vigtig, hvis man ser meget video på den eller bruger sin smartphone til avancerede computerspil. Her vil billederne være mere flydende og helt uden ryk ved 120 Hz.

Computerspil er også målgruppen for Asus med sin nye ROG Swift PF259QN pc-monitor. Den nøjes ikke med at skifte billedet 144 gange i sekunder som de fleste andre gamer-skærme. Næhh – Asus hopper helt op på 360 Hz!

Det gør den nye Republic of Gamers (ROG) skærm til verdens hurtigste indtil videre. Asus lover da også en “silkeblød spil-oplevelser og ultra-realistiske billeder.”

(Foto: Asus / Republic Of Gamers)

I den professionelle e-sport verden tæller hvert millisekund. Det er her, at Asus vil finde kunder til sin nye super-skærm, der koster 699 US dollars eller ca.   kroner.

ROG Swift PF259QN måler 24,5 tommer, men viser kun sine billeder i Full HD (1.920 gange 1.080 punkter). Det er lidt begrænset i forhold til mange rivaler, der ruller ud med 2K eller 4K skærme.

Tilsyneladende har Asus måttet vælge mellem høj opløsning eller høj hastighed, og da valgte den taiwanesiske fabrikant altså at gå efter tempoet.

Den nye skærm kan som nævnt vise op til 360 billeder i sekundet, men kan også arbejde med 144 eller 240 Hz. I alle tilfælde er den HDR10 kompatibel og kan lægge 16,7 millioner farver på sit display.

ROG-nyheden kommer med sin egen Nvidia G-Sync processor indbygget. Den sikrer bl.a, at klik-til-reaktion tiden er faldet fra 34,5 millisekunder ved 240 Hzx til nu 20 ms.

Det er noget, man skal kunne se, når man udfordrer spil som ”Overwatch” eller ”Counter-Strike.”

Asus’ Republic of Gamers team har samtidig lyttet til professionelle e-sport udøveres gode råd og kritik.

Den nye monitor er derfor designet, så spillerne bliver distraheret så lidt som muligt, når de er optaget af de ting, der sker på skærmen.

På tre af siderne er rammen omkring displayet gjort så tyndt som muligt, så billederne nærmest flyder over i hinanden, hvis man har to eller flere skærme foran sig.

Den tykkere ramme under displayet er gjort tykkere med en mat overflade, så ingen refleks kan genere spillerens koncentration. Status lampen, der viser, om skærmen er tændt, er flyttet helt ned i bunden, hvor man nærmest skal søge efter den.

Helt uden lir er den nye Asus monitor selvfølgelig ikke. Lysshow hører med til esport- og gamer-atmosfæren. Skærmen har derfor en Aura Sync RGB LED belysning på bagsiden.

Den professionelle indgangsvinkel til designet ses også ud af, at ROG Swift PF259QN har sit eget kølesystem indbygget. Den slags ser man ellers kun på gamer-optimerede pc’er eller smartphones.

Skærmen kan tiltes 20 grader fremad og fem grader bagover. Desuden kan den drejes 25 grader til højre eller venstre. Forbindelser til omverdenen sker via to USB 3.0 porte, et HDMI 2.0 stik og en DisplayPort 1.4.

Republic of Gamers har hyret den tidligere ”Fortnite” verdens-mester Kyle ”Bugha” Giersdorf som forgrunds-figur i markedsføringen af verdens hurtigste pc-skærm, der kommer til Danmaek i oktober. Prisen bliver ca. 5.500 kroner…

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhones er meget dyre i Danmark