Sense udfordrer Apple Watch

Nu kommer den kloge pyjamas

(Foto: Xenoma)

Xenoma havde nok egentlig tænkt på ældre medborgere og syge som den oplagte målgruppe for verdens første ”smarte” pyjamas.

En solid efterspørgsel fra første dag på det amerikanske marked viser imidlertid, at folk i stort set alle andre er glade for at krybe i komfortabelt nattog, der passer godt på dem.

Det med at passe på skal man tage helt bogstaveligt:

Xenomas nye ”Sleep & Lounge” pyjamas har nemlig fået ”e-skin” syet i. Det er et materiale med bittesmå sensorer, der sladrer om bærerens temperatur, bevægelser i løbet af dagen og søvn om natten.

Dn kloge pyjamas fås i mange farver, mønstre og i to versioner. (Foto: Xenoma)

 

Den kloge pyjamas kommunikerer trådløst med en hub – en lille plastik boks – der samler informationerne op og f.eks. giver dem videre til en smartphone app.

Xenoma kan også alarmere pårørende eller plejepersonale, hvis pyjamas-bæreren pludselig holder op med at bevæge sig, falder om eller får høj feber. Det sker via den tilknyttede mobiltelefon.

Zenoma kan tillige indgå i boligens ”tingenes internet” og via Wi-Fi dreje temperaturen ned på termostat eller air condition, mens pyjamas bæreren sover.

Man kan tilmed tale til sin pyjamas, hvis man har en smart højttaler med Google Assistant eller Amazon Alexa på.

Højttaleren kan den modsatte vej bruges som vækkeur eller som ”coach”, der opfordrer pyjamas bæreren til at bevæge sig noget mere. Op af sofaen eller sengen og rør dig lidt.

Xenoma minder på mange måder om de aktivitets-målere, man kan finde på en del smartwatches og som app til mobiltelefonen.

Og nåhrr ja. Xenoma’s smarte e-skin Sleep & Lounge pyjamas skal også være behagelig at gå med. Ikke noget med løsthængende ledninger, der skal forbindes hist og pist. Pyjamassen kan tilmed vaskes i hånden eller i maskine.

Det eneste, jeg mangler at kunne fortælle, er prisen. Den vil Xenoma først afsløre om nogle uger….

(Foto: Xenoma)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sense udfordrer Apple Watch