Denne tablet tåler små børn

Gode pladespillere er trendy

(Foto: Pro-Ject)

Hvis der er ét overraskende comeback fra de senere år, som ser ud til at have bidt sig fast, må det være vinylpladerne – og dermed også pladespilleren eller grammofonens genkomst.

Flere af fordums store stjerner på pladespiller himlen er dukket op fra støvet – fremfor alt Technics. Samtidig er der kommet gode nye navne som f.eks. Pro-Ject fra Østrig.

Pro-Ject har succes med ret enkle grammofoner – både i udseende og konstruktion. De er efterhånden solgt i over en million eksemplarer.

Oveni har Pro-Ject gjort en lille geni-streg ved at lave pladespillere, der er dedikeret i design til kunstnere, som udsendte deres værker på vinyl i gamle dage – først og fremmest Beatles.

Prro-ject grammofonen fås i otte forskellige farver og finishes. (Foto: Pro-Ject)

Nu har østrigerne så kastet sig over deres begynder-model Debut. Den er kommet i en klart forbedret udgave og kaldes nu Debut Carbon Evo.

Blandt evolutionerne er en bedre dæmpning og affjedring, som er opnået gennem en ny ophængning af motoren, en tyk ring af kunststof på indersiden af pladetallerkenen og tre fødder med samme materiale som affjedring.

Resultatet er, at mekanisk støj fra motoren ikke kan nå ud i højttalerne. Samtidig hopper og danser nålen ikke pladerillen, når en person går forbi grammofonen.

Kunststof-ringen gør pladetallerkenen tungere. Nu vejer den 1,7 kilo, hvilket kan være medvirkende til at minimere små hastigheds-variationer. De kaldes også for wow og flutter.

Alle Pro-Ject pladespillere er bæltedrevne. Det gælder selvfølgelig også for den nye Debut Carbon Evo.

Carbon navnet til pladespilleren kommer fra, at tonearmen er fremstillet i ét stykke superlet kulfiber. Pickuppen er den danske Ortofon 2M Red. (Foto: Pro-Ject)

Her er bæltet dog noget særligt eller rettere bælterne. Der følger nemlig to forskellige med ved købet. Det ene passer til plader, der skal rotere med 33 eller 45 omdrejninger i minuttet – altså LP’er og singler. Det andet bruges til gamle lakplader, som drejer 78 gange rundt pr. minut.

Som standard kommer Pro-Ject nyheden med en dansk Ortofon 2M Red moving-magnet pick-up, der i sig selv koster 120 euro eller 800 kroner i løssalg.

Vil man spille gamle 78’ere, skal der købes en speciel pickup med en nål, der kan håndtere de store pladeriller. Pro-Ject anbefaler selv en Ortofon 2M 78.

Pro-Ject Debut Carbon Evo kommer i handelen lidt senere på efteråret til priser fra 499 euro eller ca. 3.200 kroner. Pladespilleren fås i ni forskellige farver og finishes. Et støvlåg følger med.

Til sidst hvorfor pladespilleren har ordet Carbon i sit navn. Det skyldes bl.a, at tonearmen på 21,8 cm er fremstillet i superlet kulfiber. Normalt fremstilles tonearme i metal….

Pladespilleren er bæltedrevet og kan rotere med enten 33, 45 eller 78 omdrejninger. Sidstnævnte kræver dog, at man udskifter standard bæltet. (Foto: Pro-Ject)

Debut Carbon Evo pladespilleren har fået en ny type fødder med blødt kunststof i, derr dæmper vibrationer effektivt. (Foto: Pro-Ject)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne tablet tåler små børn