iPhone 12 kommer den 13. oktober

Han står med 2 terabytes i hånden

(Foto: Western Digital)

Western Digital er ved at være klar med anden generation af sine små SSD datalagre i lomme-størrelse.

De kaldes for My Passport og kan indeholde op til 2 terabyte (TB) af data, der kan afleveres og lagres med ekstrem høj hastighed.

Målgruppen til den slags er, hvad Western Digital selv beskriver som ”content creators.” Det vil sige multimedia folk, fotografer, film-magere, software-udviklere og den slags.

Jeg kunne dog godt forestille mig, at interessent kredsen er meget bredere. Jeg kender mange, der gerne vil bære rundt på store mængder data. Tænke sig, hvor mange biograffilm i 4K kvalitet, man kunne få plads til på sådan en bette My Passport enhed,

Hvor tidligere Western Digital “Solid State Devices” var firkantede og lidt teknokratiske at se på, er den nye generation mere afrundet og elegant.

(Foto: Western Digital)

Det handy lager måler 10 gange 5,5 og  0,8 cm. Samtidig er det meget hårdfør og tåler fald fra 2 to meter og ned på en hård overflade uden at gå i stykker eller miste sit indhold af digitale informationer.

De nye My Passport enheder fås med kapaciteter på 500 MB, 1 TB og 2 TB. De kan arbejde med den nyeste USB-C 3,2 standard og levere læse-hastigheder på 1.050 MB i sekundet, mens data kan skrives ind med 1.000 MB/s.

Det er dobbelt så hurtigt som på de nuværende SSD-enheder fra Western Digital. Det placerer My Passport i samme SSD superliga som Samsung T7 drev, Dog har Western Digital ikke en fingeraftryks skanner indbygget.

Den store My Passport med 2 TB ombord skal koste 360 US dollars eller godt 2.300 kroner. 500 GB enheden fås allerede til 120 dollars (ca. 780 kroner), mens man skal betale 190 dollars – ca. 1.250 kroner for 1 TB varianten….

(Foto: Western Digital)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 12 kommer den 13. oktober