De bygger verdens hurtigste internet

Hvis I synes, at jeres ny-indkøbte internet forbindelser hos Fastnet, Hiper eller Telenors MaxSpeed er superhurtige, må I snart tænke om.

I London har forskere nemlig præsenteret verdens hurtigste internet. Det er på 178 terabits pr. sekund (Tb/s), hvilket er 178.000 gange bedre end de hurtigste danske tilbud til private. De lyder på 1.000 / 1.000 Mbit eller 1 Gbit/sekund.

De nye super-forbindelser på University College London (UCL) kan downloade hele Netflix’ bibliotek af film og tv-serier på under et sekund!

For at opnå disse utrolige hastigheder har forskerne måtte finde på nye metoder til at pakke flere data ned i eksisterende fibernet.

Teknologien kaldes for Geometric Shaping (GS). Dens mønstre af digitale signer ændrer fase, lysstyrke og polarisationen af bølgelængderne, uden at de forstyrrer hinanden. Det er gjort ved at kombinere eksisterende forstærkere med en ny hybrid struktur.

Den bedste nyhed er vel, at den nye superhurtige GC teknologi kan bruge eksisterende fiberkabler af den slags, som tele- og energi-selskaber ruller ud over det meste af Danmark i disse år.

Det bliver ikke nødvendigt at udskifte det nuværende fibernet. Der skal blot installeres nye forstærkere, som er placeret for hver 40 til 100 kilometer af kablet.

Lige nu har Japan og New Zealand de hurtigste internet til forbrugere. Hvis man har råd, kan folk her købe linier med 10 Gb i sekundet.

USA’s rumfarts-organisation kan på sit interne ESnet opnå hastigheder på 400 Gb/s, mens flere datacentre i ”skyen” er oppe på at transportere 35 terabits pr. sekund (Tb/s).

Også forskere i andre dele af verden skubber til grænserne for internets fremtid. I Australien er man nået op på 44 Tb/s ved at bruge en ny type fotonisk chip til forstærkerne.

I Japan er man oppe på 140 Tb/s i laboratorierne, men det er stadig 20 procent ”sløvere” end hos konkollegerne i London.

Regn dog ikke med at se de danske teleselskaber udbyde de nye hyper-ultra hastigheder i tv-reklamer lige med det første.

Teknologien fungerer kun i laboratorier og over korte afstande. På den anden side plejer den slags store spring kun at tage nogle få år, inden de hopper fra eksperiment til forbruger produkt.

Tænk blot på, hvor hurtigt det er gået fra, at vi var tilfredse med 10 Mbit linier til vores hjemlige netforbindelse – og indtil mange af os i dag kan få 1 Gbit forbindelser til priser fra 250 kroner om måneden.

University College London har samarbejdet med forskere fra Xtera og KDDI Research om at skabe verdens hurtigste internet.

Nyheden blev forleden publiceret i det videnskabelige medie ”IEEE Photonics Technology Letters”….