Galaxy Note20 - lækker, men dyr

Sidste toner fra Google Music

(Skærmbillede: Google)

Selvom folk lytter mere og mere til musik på deres mobil, er det ikke alle streaming tjenester, der har gyldne dage.

Spotify marcherer med store skridt frem og bare vokser. Helt anderledes hos Google, der nu officielt har indledt nedlukningen af sin Play Music tjeneste.

I august vil den sidste tone lyde fra Google Music, der egentlig skulle have været en direkte konkurrent til Spotify, Amazon Music og Apple Music. Serverne slukker Google for i december.

Det er anden gang, at giganten Google må lukke et medie ned, som ellers skulle have appelleret til et mega-stort publikum.

Første gang var, da Google opgav sit sociale medie Google+. Heller ikke det kunne klare sig i konkurrencen og fik aldrig det forventede antal brugere.

(Infografik: Statista.com)

Ifølge analyse-firmaet AudienceProject lyttede kun 12 procent af amerikanerne til Google Play Music i den forløbne uge. For et år siden var det 17 procent.

Til sammenligning var næsten halvdelen i USA forbi Spotify – 49 procent – for at hente musik til ørerne. Det er otte procent flere end for et år siden.

21 procent af amerikanerne lytter til Apple Music og 27 procent til Amazon Music.

Google behøver dog kun græde krokodille tårer over at miste Play Music. Google har nemlig fortsat musikken og lytterne i hus via YouTube Music. Det er den næststørste streaming tjeneste i USA med 37 procent andel….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy Note20 - lækker, men dyr