Trump vil dræbe TikTok

Apple Watch 6 går i blodet

(Foto: Lloyd Dirks / Unsplash)

Når Apple lancerer sine iPhone 12 telefoner i oktober, kommer der sandsynligvis også et nyt Apple Watch. Generation 6 af verdens mest solgte smart-ur.

Det vil fortsætte sin indmarch på det sundheds-mæssige og medicinske område, hvor Apple ser en stor forretning i fremtiden.

I mange vestlige lande – og ikke mindst i Danmark -ser borgerne kun deres huslæge personligt meget sjældent.

I stedet deltager de i online konsultationer og måler sig selv derhjemme ved hjælp af elektronisk udstyr – f.eks. blodsukker (diabetes) eller blodtryk.

Disse vitale informationer bliver så opsamlet på deres mobiltelefon og videresendt til læger, klinikker og hospitaler.

Stadig mere avancerede smartwatches kan overtage dele af det manuelle måle-arbejde:

Apple Watch 6 får en række sundheds.relaterede nye features. Det udstyres også med en udvidet forældre-kontrol med, hvad børnene bruger deres ur til. (Foto: Gizchina)

 

I dag kan Apple Watch ikke kun måle krops-temperatur, stress niveau og hjerte-rytme, men også blod-iltning, blodtryk eller fabrikere et komplet elektro-kardiogram (EKG).

Den trend vil Apple fortsætte med det kommende Watch 6, der skal markedsføres med et stærkt fokus på sundhed og helbred.

Watch 6 udstyres således med en håndfuld nye sensorer, hvor en klart forbedret måler til blod-iltning vil stå i centrum.

Hvad de øvrige nye sensorer skal bruges til, er der til gengæld mere uenighed om blandt analytikere og Apple kendere.

Ifølge det asiatiske fagmedie DigiTimes vil Apple for første gang indbygge en egen søvn-overvåger i Watch 6.

Apps, der overvåger, hvordan bæreren sover, findes allerede til Apple Watch, men de er lavet af andre softwarehuse – ikke Apple selv.

Apple ændrer næppe noget i Watch urets udseende. Uret sælger jo som varmt brød. (Foto: Daniel Korpai / Unsplash)

 

Watch 6 får også meget mere præcis måling af hjerte-rytme og puls, hjerte-flimren og mulige blodpropper undervejs.

Til gengæld ser det ikke ud til, at Apple er klar endnu med en Watch sensor til blodsukker. Den har været rygtedes længe og vil være meget velkommen hos verdens millioner af diabetikere.

De vil så kunne slippe for at stikke sig i fingrere hver dag for at overvåge sukkermængden i deres blod.

Et tidligere rygte fra marts lød på, at Apple ville indbygge sensorer, som kunne advare mod panik-angreb. Siden har der været meget tavst om den feature.

Apple Watch får selvfølgelig også nye – ikke-medicinske – funktioner. Det gælder f.eks. muligheden for at dele sin digitale urskiver med andre, ligesom en ny ”Schooltime” feature skulle være på vej.

Sidstnævnte skal give forældre mulighed for at kontrollere og fjernstyre, hvilke apps deres børn har adgang til, mens de har Apple Watch på i skolen – og hvad de brugere app’ene til.

Det ser desværre ikke ud til, at Apple er klar med blodsukker måling i det nye Watch 6. Det længes mange diabetikere ellers efter, så de slipper for at stikke sig i fingeren flere gange om dagen. (Foto: Photo Mix / Pixabay)

 

Målet skal både være at holde et vågent øje med, hvad børnene foretager sig – og at fjerne en risiko for, at børnene ikke vil koncentrere sig om undervisningen.

Forældre-kontrol ser i det hele taget ud til at spille en stor rolle i det nye Watch 6:

Som integreret del af styresystemerne watchOS7 (til ure) og iOS 14 (til iPhones) skal forældre i langt højere grad end i dag kunne overvåge deres børns gadgets.

Efter sigende skal de nye ”parental controls” bl.a. omfatte mulighed for at sortere, hvilke kontakter børnene kan ringe eller skrive til. Desuden skal forældrene kunne tjekke, godkende og forbyde, hvilken musik deres børn lytter til.

I det ydre design vil der næppe ske de store ændringer i Apple Watch 6. Folk enten elsker eller hader det firkantede design. Et cirkelrundt AppleWatch er ikke på vej lige nu.

Apple behøver heller ikke at foretage de store indgreb. Watch er en kæmpe-succes, og Apple alene solgte sidste år flere ure end hele den schweiziske ur-industri tilsammen….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trump vil dræbe TikTok