Danskerne vænner sig til videomøder

Gå en tur derhjemme

Ideen er bestemt ikke ny. Trædemøller eller løbebånd er standard udstyr i alle fitness centre. Mini-udgaver af dem har vi nok set i amerikanske reality shows, men sådan et har vi jo ikke brug for, så længe vi kan gå os en tur udendørs.

Sådan var situationen inden Corona. Så ændrede verden sig, og vi skulle pludselig ordne en masse flere ting hjemmefra. Kontoret var lukket. Det samme var motions-centret. Vi måtte heller ikke komme for tæt på andre mennesker udendørs.

Hvad gør man?

(Foto: Xiaomi)

Den kinesiske elektronik-gigant mener, at vi skal købe en WalkingPad. Det er et intelligent fortov og løbebånd, der styres fra en smartphone app. Nyheden kan klappes sammen og derfor tages med overalt. På kontoret, på hotelværelset, derhjemme i stuen osv.

I Europa er Xiaomi mest kendt for sine motions-armbånd og powerbanks til mobilen. Men Xiaomi er også verdens fjerde-største fabrikant af smartphones. Desuden bygger Xiaomi alt fra tv og laptops, til køleskabe, elcykler og elektriske biler.

Så, hvorfor ikke også markedets mest smarte løbe- og vandre-bånd. WalkingPad S1 hedder det, og Xiaomi afprøver i øjeblikket publikums reaktion på nyheden ved at tilbyde den via iværksætter platformen Indiegogo.

I sammenligning med tidligere udgavert af WalkingPad er den nye S1 model blevet meget mere fleksibel og har fået kunstig intelligens indbygget. Den bruger vandre-båndet til at lære sin bruger at kende og tilpasse sin hastighed derefter.

Xiaomi kalder teknologien for ”Feet Sensory Speed Control”. Den måler brugerens fysiske form, husker hans eller hendes march hastighed – og kan indrette sin trænings-seance med variation i modvind, op eller nedad bakke osv.

Man kan speede op ved at gå hurtigere hen mod WalkingPads forende. Når den ønskede hastighed er opnået, træder man et skridt tilbage – og maskinen holder det nye tempo. På samme måde nedsætter man hastigheden ved at gå bagud.

Når WalkingPad S1 er klappet sammen, kan redskabet nemt stuves væk under en sofa eller i et skab. (Foto: Xiaomi)

 

Det hele kan selvfølgelig også styres fra en smartphone app. De fleste har jo mobilen på sig, når de motionerer. Alternativt kan man klikke et særligt kontrolpanel foran på WalkingPad.

Som nævnt har Xiaomi lagt WalkingPad S1 ud til Crowd Funding på Indiegogo. Ikke fordi Xiaomi mangler penge, men for at se hvor mange der er interesseret i at købe det praktiske lille motions-redskab. Det koster 469 USD eller ca. 3.100 kroner, når man forudbestiller et eksemplar….

(Indledningsfoto til artiklen: Xiaomi)

(Foto: Xiaomi)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskerne vænner sig til videomøder