Denne maske lyder rigtig godt

Spotify størst i streamet musik

Da Apple præsenterede Apple Music for præcist fem år siden, mente mange, at det snarere var et spørgsmål om ”hvornår” end ”hvis”, at Apple ville overhale svenske Spotify i udbredelse af musik streaming.

Apple havde jo allerede App Store plus en brugerskare på flere hundrede millioner, som den nye Music tjeneste kunne sælges til. Desuden havde Apple et stærkt navn og masser af penge i kassen, som Spotify nok ikke kunne svare igen på.

Analytikerne og de kloge hoveder så helt forkert den 30. juni 2015. Både dengang og i dag er Spotify meget større end Apple Music. Det gælder ikke mindst i den vigtige disciplin ”betalende abonnenter.” Gratister kan man prale af, betalere leve af.

Infografikken fra analyse-firmaet Statista viser, at Spotify faktisk øger sit forspring i forhold til Apple Music. Den var 20 millioner for fem år siden. I marts 2020 var den 60 mio.

(Infografik: Statista.com)

Apple har ikke oplyst officielle tal om sin Music tjeneste siden juni 2019. Analytikere fra MIDiA Research sætter Apple Music til 72 millioner betalende abonnenter på verdensbasis. Her i foråret fortalte Spotify, at dets abonnent-skare havde passeret 130 millioner.

Apple Music og Spotify er i øvrigt to meget tydelige eksempler på, hvor musik-branchen har forandret sig gennem årene. Streaming giver i dag den klart største omsætning til kunstnere, komponister, forlæggere og pladeselskaber.

Ved udgangen af 2019 kom 56 procent af musik-industriens indtægter fra streaming. Ifølge branche-organisationen IFPI betalte 341 millioner mennesker til et abonnement hos en streaming tjeneste i verden. De lagde flere penge, end salget af digitale downloads nogensinde har leveret.

IFPI fortæller, at 2019 var et ganske godt år for musik-branchen  20,2 milliarder US dollars lød omsætningen på, og det er en fremgang på hele 8,2 procent i forhold til 2019. Opturen i musik-forbrug er den femte i træk efter næsten tyve år med katastrofal tilbagegang.

(Infografik: Statista.com)

Mange læsere vil sikkert huske 1990’erne, hvor musik-industrien sidst havde stor fremgang. Det var, da cd-skiverne var det helt store hit og fik folk til hurtigt at glemme analoge kassettebånd og vinyl-plader.

Lige efter årtusinde-skiftet indtog den digitale bølge verden med MP3 filer og dokument-deling Salget af fysiske musik-enheder styrt-dykkede med 60 procent i perioden 2001 til 2010.

I samme tidsrum voksede salget af digital musik fra nul til fire milliarder dollars om året. Det udryddede ikke cd-pladerne. De fik først deres dødsstød, da streaming tjenester som Spotify og Apple Music gik deres sejrs-march med smartphones.

Ifølge IFPI nåede musik-industrien sin bund i 2014, hvor omsætningen var den laveste i over 20 år. 14 milliarder dollars lød den på – 10 milliarder lavere end 12 år tidligere….

(Indledningsfoto til artiklen:    )

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne maske lyder rigtig godt