Snart helt slut med Flash

Flyv Airbus hjemme i stuen

Mens alverdens ”ville-gerne-være-piloter” venter med længsel på Microsofts nye ”Flight Simulator” program, begynder tilbehørs-industrien nu at blive aktiv med markedsføring af alt muligt gear, der skal gøre flyve-oplevelsen endnu mere realistisk.

Det kunne tyde på, at Microsoft er tæt på at lancere den nye fly-simulator til Windows-pc’er og Xbox spille-konsoller. Det er nemlig næsten et år siden, at Microsoft viste de første billeder.

Hvis man har en Airbus pilot i maven, må dette nye udstyr fra amerikanske Thrustmaster være det helt rigtige. Det forvandler nemlig ens stue eller lege-værelse til en nærmest autentisk kopi af cockpittet i et Airbus A320 eller A320neo fly.

Nu kan I snart lege SAS pilot hjemme i stuen. Det skandinaviske flyselskab bruger nemlig den nyeste Airbus A320neo maskine. Nu kan I snart lege (Foto: C. Brinkmann / Airbus)

I forventning om, at der er stort marked hos folk, som gerne vil lege trafik-pilot, har Thrustmaster lanceret et nyt dattermærke. Det hedder TCA (Thrustmaster Civil Aviation).

Familien omfatter i første omgang en modul-opbygger styrepind (”sidestick”), en dobbelt hastigheds-kontrol (”Dual Thrust Lever Throttle”), et komplet pilot-kit (”Officer Bundle Pack” og kraftige metal-beslag til at holde tingene fast på bordet.

Alle sammen er tro kopier af de styregrejer, der sidder i et rigtigt Airbus passagerfly. De skriger efter, at man så yderligere investerer i mindst én stor skærm eller flere, der kan stilles ved siden af hinanden for at give samme fornemmelse som i et cockpit.

TCA Officer Pack Airbus Edition. (Foto: Thrustmaster)

Thrustmaster gearet har præcist samme størrelse som i en Airbus A320. Man kan sågar via en app vælge mellem den præcise funktion på 12 forskellige knapper. Det hele kan udvides med ekstra udstyr, hvis standard-kittet ikke er omfattende og kompliceret nok.

Først på markedet kommer TCA Sidestick Airbus Edition, der kan købes for 70 US dollars – ca. 475 kroner – fra den 25. juni. TCA’s Quadrant Airbus Edition og Officer Pack Airbus Edition lander til September til priser på henholdsvis 100 og 160 dollars – 680 og 1.070 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Thrustmaster)

Thrustmaster TCA Quadrant Airbus Edition. (Foto: Thrustmaster)

TCA Sidestick Airbus Edition. (Foto: Thrustmaster)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart helt slut med Flash