Nu kommer Velvet til Europa

Nye øretelefoner får lyden til at føles

Efterhånden er der så mange forskellige trådløse øretelefoner på markedet, at det kan være svært at skille det ene sæt fra de andre. Nemmere er det ikke blevet, efter at mange har valgt at kopiere Apples design med sine dråbe-formede AirPods.

Det seneste nye i øretelefoner er heldigvis helt anderledes. Nyheden kommer fra skotske Drown Ltd, der vil give lyden i øretelefonerne en ekstra dimension. Nu skal vi også føle toner, musik og støj mere fysisk

Drown hævder at have fundet en helt ny metode at formidle lyden på. Ikke kun med bittesmå højttaler-enheder (”drivere”) i øretelefonerne. Heller ikke med ”bone conduction”, hvor man bruger skelettets og kraniets knogler til at transportere lyden som vibrationer til øret.

Drown øretelefonerne kan udvides med en mikrofon, der sidder lige foran brugerens mund. (Foto: Drown)

Drown fortæller, at man anvender en patenteret ”waveguide” teknologi, hvor tonerne ledes ind i øregangen helt uden reflektioner i det ydre øre. Det skulle give en meget mere direkte og fordybende oplevelse end med nogen anden øretelefon.

Klassiske hovedtelefoner, der anbringes over ørerne, har også deres svagheder. De skal f.eks. tabe dynamik på grund afstanden mellem driver og det indre øre.

Drown derimod sender både lyd og akustiske vibrationer direkte ind til høre-nerverne, hvilket skal give en renere bas uden forsinkelser og et generelt set højere lydkvalitet.

https://www.youtube.com/watch?v=sZxKT99846Q%20

Blandt de mere konkrete specifikationer rummer Drown øretelefonerne bl.a. patenterede silikone forseglinger, der sørger for, at tonerne sendes direkte ind – uden forvrængning fra refleksioner undervejs. Driverne er på 15 mm og fremstillet med graphene membraner.

De skotske lydfolk bag Drown har valgt at hoppe Bluetooth over. I stedet sparer de batterierne i hver øretelefon og bruger pladsen til Hi-Fi relateret elektronik.

Strømmen henter Drown øretelefonerne derfor via kablet, der til gengæld er af højeste kvalitet. Med ilt-fri kobber omgivet af Kevlar. Faldet i signal-styrke er minimalt, og tonerne skal ikke konverteres flere gange undervejs som i trådløse hoved- og øretelefoner.

(Foto: Drown)

Drown regner med, at den største købergruppe til øretelefonerne vil være blandt spilfreaks og e-sportsfolk. Ganske enkelt, fordi de vil få en meget mere realistisk lyd-oplevelse med de skotske nyheder i ørerne.

Hvis løfterne om den høje lydkvalitet holder i virkeligheden – det skal testes – tror jeg dog også, at Hi-Fi og musik-elskere vil synes om Drowns Tactile Gaming Earphones.

Drown hentede med stor succes finansiering af en produktion af øretelefonenre via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo. Nu kan de købes direkte på fabrikantens hjemmeside til 116 britiske pund. Det er knap 1.000 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Drown Ltd.)

De skotske øretelefoner ser lidt mere buttede ud end flere konkurrenter. Det skal være en fordel rent lydmæssigt. (Foto: Drown)

Drown bruger kabel til sine øretelefoner. Det giver en bedre lyd, og man skal ikke tænke på, om batterierne løber tør. (Foto: Drown)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer Velvet til Europa