Samsung har årets bestseller

Musik og mere på golfbanen

I de senere år er golf blevet en ægte high-tech sport, hvor det næsten er blevet lige så vigtigt at have alle de seneste nye elektroniske gadges med i sit outfit som at kunne slå præcist til den lille hvide kugle.

Tag bare golfbilerne. De er naturligvis elektriske, men fås efterhånden i så mange prisklasser, at de kan sammenlignes med alt fra en Skoda til en Mercedes.

Golf-ure og apps til smartphones kan den ægte golf-entusiast naturligvis ikke undvære. De har indbygget navigation og kender snart sagt data på alle golfbaner verden over.

De fortæller om afstande til næsten hul og holder samtidig styr på score-kort, egne og andres præstationer osv.

(Foto: Wingman)

Det seneste nye påfund er, at golf-fans skal have en bærbar højttaler med ud på greenen. Den første af slagsen hedder Wingman og kommer fra Bushnell, der er specialist i at bygge gear til golf.

Med sit cylinder-design ligner Wingman mange andre Bluetooth højttalere. Den kan selvfølgelig også spille streamet musik som ledsagelse på vandreturen mellem de 18 huller og til pauserne ind i mellem. Men Wingman kan mere:

Højttaleren indeholder nemlig sin egen GPS modtager og ved derfor præcist, hvor den står placeret i verden og på golfbanen. Det kan man udnytte, hvis man parrer Wingman trådløst med Bushness Gold app.

Så kan Wingman højt og tydeligt give vigtige informationer om golfbanen, som både den nye gadgets ejer og hans eller hendes golf-kammerater kan lytte med på: Afstand til næste hul, front, center og bagud-rettede afstande, forhindringer undervejs osv.

I princippet alt dét, man normalt vil kigge på sin smartphone eller sit golf-ur for at tjekke. 36.000 golfbaner kender Wingman. Det er flere, end selv en golfspiller med god hukommelse kan huske data på.

Bushnell Wingman er så tilpas lille, at man let kan have højttaleren med i hånden eller f.eks. anbringe den på golftasken eller i golfbilen.

Den kører 10 timer på en opladning – det er mindst 36 huller. Desuden har højttaleren en USB-udgang, så den kan hjælpe med at lade andre gadges op undervejs.

Højttaleren koster 150 US dollars eller ca. 1.050 kroner. Det virker ganske overkommeligt, når man tænker på, hvad inkarnerede golfspillere hvert år ofrer på udstyr, medlemskaber, rejser og green-fees….

(Indledningsfoto: Bushnell Golf)

(Foto: Wingman)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung har årets bestseller