5G telefon til 3.000 kroner?

Vi holder os hjemme med mobilen

Andelen af danskere, som bevæger sig mere end 10 kilometer fra deres hjem hver dag, er faldet med over 10 procent i de senere uger. Og knap halvdelen af københavnerne holder sig inden for en radius af to kilometer fra hjemmet.

Det viser en ny analyse, som teleselskabet 3 har lavet blandt sine abonnenter. Dermed lystrer de fleste danskere til de formaninger, som regering og myndigheder har givet siden 11. marts.

Det var datoen, hvor statsminister Mette Frederiksen gik på tv og meddelte, at skoler, institutioner og offentlige kontorer ville lukke med for at undgå spredning af Corona virussen. Knap en uge senere blev forsamlinger med over 10 personer forbudt.

Folk i København bevæger sig sjældent mere end to kilometer fra deres hjem, når de har mobilen med. (Foto: Thorsten Frenzel / Pixabay)

3 understreger, at informationerne om folks bevægelses-mønstre er anonymiseret. Teleselskabet er nu i dialog med myndighederne om, hvordan data’ene kan bruges til at måle effekten af COVID-19-tiltagene.

Undersøgelsen omfatter de 1,4 millioner mobil-kunder, som 3 og datterselskabet Oister har i Danmark.

Sådan bevæger vi os i krisetid
3 har foretaget en såkaldt mobilitets-analyse, som giver indblik i, hvordan mennesker bevæger sig, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen. Analysen tager udgangspunkt i data fra perioden 2. til 31. marts 2020.

Analysen fortæller om en samlet gruppes bevægelses-mønstre – hvor mange, der bevæger sig fra A til B på et givent tidspunkt. Dermed indeholder den ingen oplysninger, som direkte eller indirekte kan identificere en konkret person og dennes aktiviteter.

(Infografik: Teleselskabet 3)

Tallene afslører, at andelen af kunder, som rejser mere end 10 kilometer hver dag, er faldet med 10 procent – fra 35 til 25 procent.

I Københavns-området holder knap halvdelen af kunderne sig inden for en radius af t0 km fra deres bopæl. Det er dobbelt så mange som i tiden før Corona-krisen.

Analysen, som er foretaget på baggrund af 3 og Oister’s 1,4 millioner kunder, viser, at andelen, som rejser mere end 10 km hver dag, er faldet med 10 procent (fra 35 til 25 procent).

Teleselskabet kan også se, at langt færre mobiltelefoner end normalt bliver brugt ved Københavns Hovedbanegård og på Strøget. Faldet er langt mindre i de grønne åndehuller som f.eks. Fælledparken, hvor københavnerne søger ud i det gode vejr.

3 har tidligere leveret lignende analyser for at vise rejsemønstre i forbindelse med Storebælt og Femern forbindelserne.

Derfor kunne det være oplagt at tjekke, om danskerne faktisk følger statsministerens ønske om at droppe sommerhus-turen i påsken….

(Indledningsfoto til artiklen: Pexels / Pixabay)

(Infografik: Teleselskabet 3)

(Infografik: Teleselskabet 3)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5G telefon til 3.000 kroner?