Her er tidens mest populære apps

Smart krus til mobilen

Her på Leifshows.dk var vi blandt de første til at advare om, at smartphones måske er det mest virus-befængte og beskidte, vi bærer rundt på. Fedtede fingre ophold i lommer og tasker, og hvor mange giver sin mobil en grundig daglig rengøring og rensning?

Nok ikke særligt mange. Alligevel er smartphones kommer lidt i søgelyset i disse COVID-19 tider. Ikke, at der er nogen bevis for, at en mobiltelefon har smittet med den farlige virus. Men den kunne rent teoretisk være smittebærer.

Corona virus kan efter sigende overleve mindst tre døgn på andre overflader, der f.eks. kunne være coveret eller glasset på en smartphone. Når man så tager mobilen op til ansigtet for at se på displayet eller tale i telefon, kunne virussen – i hvert fald sådan rent teoretisk – overføre COVID-19 eller en anden type bakterie og virus.

Nede i kruset bliver mobiltelefonen både ladet op trådløst og renset med ultra violet lys. (Foto: Lexon)

Never mind. Hvad er det, der får de fleste mennesker – børn som voksne – til at hue på deres hygiejne? For manges vedkommende vil det være tandkruset på badeværelset. Det er en daglig rutine mindst to gange om dagen.

Lexon spiller lidt på den betingede refleks, som tandkruset lokker frem i de fleste af os. Hvorfor ikke kombinere det velkendte syn med en praktisk ny gadget til smartphones? Kort sagt et krus, der på samme tid lader mobilen trådløst op og renser dens overflade med virus-dræbende ultralyd.

De fleste UV-rensere til mobiltelefoner ligner mini-udgaver af solarier. Lexon Oblio er helt anderledes. Her står mobilen på højkant og næsten skjult. Man kan ikke se displayet og bliver ikke lokket til at pille ved det hele tiden under rengøring og opladning. Men man kan alligevel holde øje med, at telefonen står der i sin daglige ”fritime”.

Det små-geniale Oblio krus bliver bl.a. udstillet på New Yorks berømte Museum Of Modern Art (MoMa). (Foto: Lexon)

Et bnrusebad med UV-stråler og trådløs opladning tager ifølge Lexon knap 20 minutter om dagen. Så længe børster folk ikke tænder, men hele opholdet på badeværelset om morgenen eller aftenen kan sagtens tage så længe. Tænk på afvaskning i brus, barbering eller makeup foran spejlet, nogle minutter på toilettet osv.

Oblio kruset skal fjerne 99,9 procent af alle virus, bakterier og smittekim. Det er da betryggende. Efter turen i kruset skal man bare lige kort tørre telefonen af med f.eks. en klud af mikrofiber – med speciale i glas. Så er man både ladet frisk op og fint rengjort.

Tandkruset til mobilen er skabt af de to italienske designere Manuela Simonelli og Andre Quaglio, der nu om dage bor i Paris. Den sælges via webshoppen hos design-butikken Lexon og koster 79,90 euro. Det svarer til ca. 600 kroner. Man kan vælge mellem Oblio i farverne hvid, metal og sort….

(Indledningsfoto: Lexon)

Oplagt til morgen- og aften-rutinen. Mens ejeren børster tænder, lader mobilen op og får sin overflade rengjort. (Foto: Lexon)

Lexons Oblio krus passer til de fleste smartphones. Hvis de ikke kan bliver ladet op trådløst, må man nøjes med at få dem renset. (Foto: Lexon)

(Foto: Lexon)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er tidens mest populære apps