Danskerne vilde med Xr

LG’s soundbars bliver intelligente

Sydkoreanske LG er et stort navn i tv-apparater. Både med egne OLED tv og som underleverandør til andre. LG står f.eks. for displayene i Bang & Olufsens luksus-fjernsyn.

LG er også ret kendt for sine avancerede køleskabe og sine smartphones, selvom sidstnævnte stort set ikke bliver markedsført på det danske marked.

Nu ser det så ud til, at LG også vil skabe sig et navn i vellyd. Eller rettere: Sydkoreanerne vil levere soundbar højttalere af høj kvalitet til både sine egne tv og til fjernsyn fra andre fabrikanter.

LG’s nye soundbars bruger kunstig intelligens til at tilpasse deres lyd til det lokale, de placeres i. (Foto: LG)

Nøglen er anvendelsen af kunstig intelligens, som skal kunne tilpasse de slanke tv-højttalere optimalt til det lokale, hvor de placeres i. ”AI Room Calibration” kalder LG sin nye feature uden at forklare, hvad den kunstige intelligens skal kunne gøre bedre end den automatisk kalibrering i andre mærkers dyre soundbars.

De nye LG soundbars lanceres på CES Show messen i Las Vegas primo januar. Her vil LG også slå på trommerne for, at højttalerne rummer Dolby Atmos og/eller DTS.X. To teknologier, der skal forbedre det rumlige lyd-indtryk og formidle en bedre biograf atmosfære i dagligstuen.

Type-betegnelserne for lG’s nye soundbars med kunstig intelligens er SN11RG, SN10YG, SN9YG og SN8YG. De kan alle arbejde med 4K tv, og de indeholder forstærkere og højttaler-enheder fra det britiske Hi-Fi mærke Meridian.

LG arbejder sammen med det britiske Hi-Fi mærke Meridian for at skabe bedre lyd i sine soundbars. (Foto: LG).

SN11RG er topmodellen, der kan levere 7.1.4 surround sound. Den nye LG soundbar har trådløse bag-højttalere og vil fra næste år reagere på stemme-kommandoer via Google Assistant. Hvis man da som bruger kan overdøve musikken eller film-lyden med sin egen røst.

LG fortæller ikke noget om priser eller leverings-tidspunkt for de nye soundbars, men mon ikke nogle af dem når danske butikker hen på foråret….

(Indledningsfoto til artiklen: LG)

(Foto: LG)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskerne vilde med Xr