Tech Boom i det næste årti?

Rist brødet tre gange hurtigere

Køleskabe, vaskemaskiner, mikro-ovne og brødristere er oplagte apparater fra husholdningen, som kunne indgå i fremtidens internet of things.

En del af disse hvidevarer kan allerede fjernstyres fra ejernes smartphone eller kontrolleres med stemme-kommandoer via f.eks. Google Assistant og Amazon Alexa,

Helt så langt er Revolution Cookings nye R180 High-Speed Smart Toaster, selvom den godt kunne se sådan ud med sit store display i den ene ende af brødristeren.

Takket være et særligt diamant-skåret varme-system skal Revolution kunne riste brød tre gange hurtigere end normalt – uden at det brænder på. (Foto: Revolution)

Sådan et ser man ikke på den gennemsnitlige danske toaster, men den er også købt billigt i det lokale discount supermarked til priser under 200 eller 300 kroner.

Vil man have avancerede digitale funktioner ryger prisen let op i det ti-dobbelte. Sådan er det også med Revolution nyheden, der til gengæld må få øjnene til at stråle hos alle gadget-interesserede.

Den nye toaster betjenes fra den store touch-skærm, hvor man indstille sin brødristning helt efter ens egen smag. Man kan f.eks. riste sit brød i syv trin, justere hvor tykke brødskiverne er – og man kan vælge, om man rister franskbrød, bagels, muffins, vafler eller croissanter.

Sådan har de færreste ristet brød før. Betjeningen foregår via et stort touch display. (Foto: Revolution)

Tilmed reklamerer Revolution med, at R180 toasteren rister brødet på samme måde hver gang. Traditionelle ristere med analog styring har det ellers med at blive ”personlige” og bage brødet forskelligt morgen efter morgen – uden at man har rørt ved knapperne.

Mærkelig nok har Revolution ikke indrettet sin brødrister, så den kan fjernstyres fra en smartphone app. Det ville da være oplagt, når det meste af elektronikken allerede er ombord i toasteren. Måske det kommer i en Pro version senere, som vil blive endnu dyrere….

Revolution Cooking  R180 High-Speed Smart Toaster koster 299 US dollars eller ca. 2.000 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Revolution Cooking)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tech Boom i det næste årti?