Hvilke film er årets hits?

Året er ikke slut endnu, og vi mangler at se premieren på et par ekstra storfilm – f.eks. den nye ”Star Wars: Rise of Skywalker” – men det er et spørgsmål, om de kan påvirke placeringerne af årets 10 bedst indtjenende film.
Toplisten føres helt suverænt af ”Avengers: Endgame”, der har fået biografgængere til at betale indtil videre 858 millioner US dollars – alene i USA,
Også internationalt er ”Avengers” en gigantisk succes. Den har nemlig skubbet ”Avatar” væk fra førstepladsen som den bedst indtjenende film nogensinde i verden. Indtil videre har ”Avengers” scoret 2,79 milliarder dollars på verdensplan. Det svarer til 19,2 milliarder kroner. ”Avatar” toppede ved 2,789 mia. USD.

(Infografik: Statista.com)
Da “Avengers” havde premiere den 26. april, begyndte rekorderne straks at trille ind. Med 1,2 milliarder dollars tjente filmen på verdensbasis et utroligt beløb – allerede på første weekend. I USA blev den også vist i det største antal biografer nogensinde. 4.662, fortæller fagmediet Paste Magazine.
Med ”Avengers” sætter Disney sig solidt på førstepladsen. Men koncernen bag Anders And & Co. står såmænd også bag Top-10 listens nummer to og tre. ”Lion King” med bl.a. Beyonces stemme i den amerikanske version – og ”Toy Story 4”.
Tallene i infografikken fra analyse-firmaet Statista.com viser kun de amerikanske salgstal for årets ti mest populære film….
(Indledningsfoto til artiklen: Marvel / Disney)
Ingen kommentarer endnu