Danske teenagere er for sløve

Samsung på vej med Galaxy S10 Lite

I Danmark er Samsungs udbud af smartphones nogenlunde til at overse, men kigger man internationalt, er antallet af modeller nærmest uoverskuelig. Modsat f.eks. Apple tilbyder Samsung et væld af forskellige mobiler i flere familier. Med specifikationer og features, der ligner hinanden meget.

Det bliver ikke mindre forvirrende, hvis rygterne holder, at Samsung vil lancere hele tre nye smartphones i december måned. De to af dem er ”Lite” udgaver af kendte modeller, mens den tredje er en Galaxy A51 i mellemklassen.

Den umiddelbart mest interessante for Danmark er en Galaxy S10 Lite, der skal øge populariteten yderligere for Samsungs bestseller i mobiltelefoner.

Prisen skal være lavere end på den nuværende S10, der koster fra 7,199 kroner på det danske marked. Ydelsen ser dog ikke ud til at blive beskåret væsentligt. Hvordan Lite udgaven skal placere sig i forhold til den billigere Galaxy S10e er sværere at se, men formentlig højere i hierarkiet.

Samsung Galaxy S10 Lite kommer med et 32 megapixel selfie kamera, der sidder bag et boret hul oppe i det venstre hjørne af den 6,7 tomme store skærm. (Foto: SamMobile)

Galaxy S10 Lite skal således komme med en stærk Snapdragon 855 processor og 8 GB RAM. Den får samme størrelse skærm – 6,7 tommer i Full HD+ AMOLED  – mens batteriet vokser til hele 4.370 mAh. På ryggen sidder tre kameraer med en 48 megapixel billedskyder som den vigtigste.

Den anden store nyhed hos Samsung er Galaxy A51, der bliver fabrikantens billigste smartphone med fire kameraer på ryggen. Der skal være tale om en 48 megapixel billedsensor som hovedkamera, mens de tre andre linser er en ultra vidvinkel på 12 MP, en dybde-sensor på 5 MP og en makro-linse til nær-optagelser på 5 MP.

Ud over Galaxy S10 Lite og Galaxy A51 ventes Samsung også at præsentere en billigere udgave af sit store Galaxy Note10 flagskib i december….

(Artiklens indledningsfoto: Weibo)

Specifikationerne på den nye Lite model er næsten lige så gode som på Samsung Galaxy S10. (Foto: Weibo)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danske teenagere er for sløve