Smart projektor til mobilen

Her bliver øretelefoner til et smykke

Nu, hvor trådløse øretelefoner er blevet ganske almindelige, forsøger fabrikanterne af dem at markere sig på flere måder. Det gælder jo om gøre en forskel, som får folk til at køre netop deres ”ear buds” frem for konkurrenternes.

De fleste anstrenger sig for at bygge deres øretelefoner så små som mulige. De skal helst forsvinde helt ind i øret og nærmest være usynlige. Faktisk ligesom moderne høreapparater.

Andre forsøger at vække opsigt på grund af den indbyggede teknologi. Deres nye øretelefoner har f.eks. fået dynamisk støjreduktion og fine mikrofoner, så de også kan fungere som et professionelt telefon headsæt.

Har du nogensinde før set trådløse øretelefoner, der lyser i mørke? Foto: Tiger & Rose.

Well – og så kan man være som Apple. Her har man så stor selvtillid, at man fortsætter med at bygge sine AirPods, så de ligner en klat hvidt, der løber ud af øregangen. Ikke ligefrem kønt, men de er trendy og sælger som varmt brød.

De franske designere fra Tiger & Rose går en helt fjerde vej. Her mener man, at øretelefoner skal fungere som øresmykker. Når musikken, de formidler, er kunst, kan formidleren også godt være smuk. Egentlig en god idé, der i hvert fald ikke sætter begrænsninger på, hvor store øretelefonerne kan bygges.

De nye trådløse øretelefoner fås i mange forskellige farver, der alle ligner et tiger-hoved. Nogle af dem fås sågar med lys i tiger-øjnene. Så skal de nok vække opsigt og få hovederne til at vende.

Her forvandles øretelefoner til øresmykker. Nyheden er tilmed vandtæt. (Foto: Tiger & Rose)

Tiger & Rose er befriende anderledes end de sædvanlige små knapper i sort, alu eller hvidt, som trådløse øretelefoner ellers er. Altså lige bortset fra Apples ”hængeparti” i hvidt med hale på.

Derudover er den franske nyhed forholdsvis almindelig i sine indre værdier. Driverne – højttaler-enhederne – er af graphene materiale og 10 mm i diameter. Et Qualcomm QCC302X chipsæt sørger for Bluetooth 5.0 og Hi-Fi lyd.

Der er seks timers spilletid på en batteri-opladning. Og man kan enten styre tiger-hovedet på touch-paneler, en medfølgende app eller med stemmen og Siri eller Google Assistant.

Hvis man lægger sine øretelefoner i en bæreæske, når de ikke er i brug, øges spilletiden fra seks til 24 timer på en batteri-opladning. (Foto: Tiger & Ross)

Til den lave pris kommer Tiger & Rose dog uden den dyre teknologi med dynamisk støjreduktion, der automatisk tilpasser sig lydkulissen omkring brugeren.

Og apropos pris. Tiger & Rose har i øjeblikket succes med at finansiere en storproduktion af de moderigtige øretelefoner gennem Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo.

Her kan interesserede i øjeblikket forudbestille et sæt til en favørpris på bare 59 US dollars eller ca. 400 kroner. Det er under halv pris af den senere butikspris. Levering skal efter planen ske til marts næste år….

(Artiklens indledningsfoto: Tiger & Rose)

Tiger & Rose øretelefonerne fås i mange forskellige farver. (Foto: Tiger & Rose(

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart projektor til mobilen