TikTok under mistanke i USA

OnePlus i Formel 1 klasse

Lige i hælene på, at Lewis Hamilton tog sin sjette Formel 1 titel her i weekenden, stiller OnePlus op med en telefon, der kunne tage kampen op i motorsportenns kongeklasse.

Fra i dag kan man nemlig købe den hurtigste og dyreste OnePlus i historien. Meget passende kaldes den populære kinesiske mobil McLaren Edition. Et velkendt navn i Formel 1 og blandt super-sportsvogne.

Med sine 12 GB RAM, 256 GB lager og Qualcomms stærkeste Snapdragon 855+ processor er OnePlus 7T Pro McLaren Edition en ægte kraftkarl. Prisen følger heldigvis ikke helt med op i skyerne.

Den grafiske brugerflade har McLaren orange elementer. Samme signatur farve går igen i en LED-ring langs OnerPlus telefonens kant. (Foto: Weibo)

Ganske vist er den lækkert udstyrede telefon OnePlus’s hidtil dyreste – 6.499 kroner koster den. Men det er billigt, når man sammenligner med konkurrenter som iPhone og Samsungs Galaxy topmodeller.

Snapdragon 855+ chippen er 15 procent hurtigere end den normale 855’er, hvilket man især mærker i forbindelse med grafik og avancerede spil. De hjælpes samtidig på vej af markedets hurtigste mobil-display, der har en opdaterings-frekvens på 90 Hz. Det er 59 procent bedre end på de fleste andre smartphones.

Også lager-hastigheden har fået et ordentligt nøk opad. OnePlus 7T Pro er således en af markedets første mobiler med den nyeste UFS 3.0 hukommelse. Dens tempo i at flytte data svarer til pc’ernes chip-baserede SSD diske – sammenlignet med traditionelle harddiske med roterende lagermedier i.

McLaren udgaven af OnePlus 7T kommer med et cover i et træ-lignende mønster. (Foto: OnePlus)

Til forskel fra den normale OnePlus 7T Pro har McLaren udgaven fået nye gevandter. Telefonen har f.eks. fået et cover, der giver en bagside i et træ-lignende mønster. Det ændrer sig alt efter lyset omkring mobilen.

McLaren har ”papaya orange” som signatur farve på sine Formel 1 racere og sportsvogne. Den farve genkender man flere steder på den nye OnePlus. F.eks. er knapperne på den grafiske brugerflade orange. Desuden har også flere pynte-elementer på coveret samme karakteristiske kulør.

Derudover er det nye flagskib langt hen ad vejen identisk med OnePlus 7T Pro. Det vil bl.a. sige en stor 6,67 tommers skærm i Quad HD+ kvalitet, tre kameraer på ryggen og OnePlus særlige Warp Charge 30T teknologi.

OnePlus 7T Pro Mclaren Edition kommer med hele 12 GB RAM og 256 GB lager. Processoren er den seneste Snapdragon 855+. Skærmen er på 6,7 tommer og i Quad HD+ kvalitet. (Foto: OnePlus)

Den sikrer, at man kan lade batteriet op til to-tredje del kapacitet (68 procent) på bare end halv time. Trådløs opladning tror OnePlus ikke på, så den slags pjat må den nye toptelefon leve foruden.

Hovedkameraet på OnePlus 7T Pro McLaren Edition rummer en 48 megapixel billedsensor og en lysfølsom linse på f: 1,6, Det suppleres af et ultra vidvinkel objektiv på 16 MP og en tele på 16 MP.

Den Formel 1 inspirerede telefon kan bestilles på www.oneplus.com fra i dag. I danske butikker hos Telia, YouSee og Proshop lander den fra fredag den 8. november.

 

Under NPF messen i Fredericia kvalificerede Mathias Ravn sig direkte til DM-finalen i mobilspil. Finalen holdes i maj næste år. (Foto: OnePlus)

OnePlus for gamer-freaks
OnePlus meddeler samtidig, at tilmeldingen til Danmarks-mesterskabet i mobilspil er åbnet. Den såkaldte OnePlus Mobil Liga blev lanceret ved gamer-messen NPF i Fredericia i oktober.

Konkurrencen foregår i det populære ”PUBG” spil. Turneringen går over to events og fire spillerunder med kvalifikation. Det næste event holdes under Odincon i Odense den 7. til 9. december.

Her er der ikke nødvendigt med en licens til esports holdes under  fem spillerunder, hvor man i de fleste tilfælde skal have en gyldig spiller-licens YouSee eSportligaen.

Til hver online turnering vil det være muligt at kæmpe sig til rangliste point, som kan give adgang til DM i maj 2020. Her vil de seks bedste spillere turneringerne samt de to vindere fra NPF og Odincon blive inviteret til at dyste om danmarks- mesterskabet.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok under mistanke i USA