Huaweis egen app store åbner i Danmark

Microsoft når snart en milliard Windows 10

Det kan godt være, at Android er det mest udbredte styresystem i verden med 2,4 milliarder aktive enheder – de fleste af dem smartphones.

Men Windows 10 må være det mest populære, når man indregner en enkelt version af et styresystem. Androids tal er nemlig på tværs af de af adskillige udgaver, som f.eks. ikke er blevet opdateret i de seneste par år.

Never mind – lige i rette tid til sit store lancerings-event i oktober, hvor vi vil få flere nye Surface laptops at se, melder Microsoft ud, at Windows 10 nu kører på 900 millioner computere og tablets verden over.

Dermed ser Microsoft også ud til at nå sit interne mål om at kunne fejre Windows 10 bruger nummer én milliard i løbet af 2020.

Det må være en dag, hvor selv den pensionerede Bill Gates vilk forlade sine mange velgørende sundheds-projekter for en stund – for i stedet at fejre med alle sine mange Microsoft ansatte.

Tallet 900 millioner blev i går bekræftet i en tweet, som Microsofts chef for sin Modern Life, Search & Devises Group, Yusuf Mehdi skrev.

Hvis man skal være helt ærlig, er det ikke kun pc’er og laptops, som er med i de 900 millioner aktive Windows 10 produkter. Win 10 sidder også i f.eks. Xbox One spille-konsolen, i Surface Hub og i Hololens briller.

Microsoft kunne være på vej med en Surface laptop, derr har to displays. (Foto: Innov8tiv.com)

Never mind. For de fleste af os er Windows 10 det styresystem, som kører på vores bærbare og stationære pc’er og på firmaets servere. En rigtig arbejdshest, der ved gud har voldt mange problemer, men som er helt uundværlig for de fleste. Selv ens bedste ven kan man jo blive vred på.

Mehdi fortæller i sin Twitter meddelelse, at Microsoft har tilføjet flere Windows 10 enheder i de seneste 12 måneder end nogensinde før. Med andre ord går udviklingen stærkt hos Microsoft. Spændende at se, hvor tidligt i 2020 at den ene milliard bliver nået.

Om præcist en uge – onsdag den 2. oktober – holder Microsoft sit med spænding imødesete event i New York. Det drejer sig primært om nye laptops, men det er ikke utænkeligt, at Microsoft også benytter lejligheden til at vise ny software som f.eks. en Windows Lite eller spændende opdateringer til eksisterende apps.

Mange håber, at Microsoft vil præsentere en Surface laptop med to skærme. Det ene kan fungere som tastatur, eller man bruger begge halvdele og får dermed en meget stor tablet.

Her er Microsoft topchefens tweet om, at Windows 10 har passeret 900 millioner brugere.

Lige nu ser det ikke ud til, at Microsoft mener, at tiden er moden for eksperimenterede laptop designs. Microsoft vil hellere præsentere mere traditionelle Surface maskiner, der til gengæld kan løbe meget stærkere end før.

Det skulle således være helt sikkert, at Microsoft præsenterer sin første laptop med relativ stor 15 tommer skærm. Desuden vil Microsoft drille sin hidtidige hofleverandører af processorer – Intel.

Det sker ved dels at lancere den første Surface maskine med Qualcomms nye 800-serie af processorer. Dels vil Microsoft indbygge AMD chips i mindst fem-seks af sine produkter.

Ifølge online mediet WinFuture vil AMD for første gang vise sine kraftige Ryzen processorer med seks og otte kerner på en laptop. Disse super-hurtige Surface modeller vil komme med 12 og 16 GB RAM som standard.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huaweis egen app store åbner i Danmark