Dårlig telefoni i den nye Metro

Facebook flirter med Ray-Ban

Det er ikke nogen hemmelighed, at Facebook forsøger at bryde sine traditionelle grænser for sociale medier. Når brugerne ikke leverer indhold nok til Facebook, Instagram og WhatsApp, må Zuckerberg og co. hjælpe lidt efter.

Facebook har i et stykke tid forsøgt sig med at lave en tv-kanal som del af det sociale medie. Med sport, tv-serier og nyheder, der bliver leveret af eksterne mediehuse. Indtil videre har tv-kanalen ikke været nogen succes, og den bliver det nok heller, nu hvor konkurrencen er skærpet fra Apple og Disney.

I stedet ser det ud til, at Facebook øger sin investering i ny teknologi. Zuckerberg ejer i forvejen Virtual Reality specialisten Oculus og præsenterede for et par dage siden sin Portal TV boks, der bringer streaming, video chat og Augmented Reality (AR) til folks store fjernsyns-skærm.

Næste trin kan meget vel være markedets første AR briller, der ikke ser store og klodsede ud. Facebook er nemlig gået sammen med den berømte solbrille-mager Ray-Ban om at udvikle fremtidens ”smarte” øjen-forsatser.

Facebook har hentet sig en berømt partner til sine nye AR briller. (Foto: StockSnap / Pixabay)

Indrømmet – det kunne da være cool at have et sæt små Augmented Reality skærme i Ray-Bans klassiske og dråbe-formede general McArthur design. Bare ikke til at beskytte mod solen eller gemme sig bagved, men til nye former for digital kommunikation.

AR kan både bruges til en ny generation computer-spil, der blander den virkelige verden med den virtuelle – og til spændende nye apps. Det kan f.eks. være i tøjbutikker, bilforhandlere og frisører, hvor man virtuelt kan afprøve nye modeller og klipninger, inden man investerer i dem.

Facebook arbejder internt med et AR-projekt under titlen ”Orion”. Det skal erstatte mobiltelefonens skærm med smarte briller, hvis glas fungerer som gennemsigtige mini-displays. De kan uden tvivl blive lidt af en revolution, når Facebook hægter sin enorme marketing-maskine bag ved.

Alligevel kan det bliver op ad bakke. For et par år siden fik rivalerne fra Google ikke succes med deres smarte Google Glassbriller og droppede dem. Verden var ikke moden til den slags – og hvis – så kun til professionelle og industrielle formål.

Facebook konkurrenten Snapchat kan vise vejen. Snap Spectaclex kan optage video, foto og lyd via kameraer i brille-stellet, men dog ikke mere avancerede ting som Augmented Reality. (Foto: Snap Inc)

I den sektor tilbyder printer-specialisten Brother bl.a. små elektroniske briller, som f.eks. bruges til at vise montage-tegninger på fabrikker eller manualer for mekanikere.

Facebooks og Ray-Bans nye briller skal bl.a. være i stand til at tage telefonopkald, sende landkort op foran brugerens øjne, deltage i video chat eller hjælpe folk rundt i store supermarkeder, så de lettere kan finde de gode tilbud.

Det betyder, at Orion brillerne både skal have højttalere, video kamera, batteri og trådløs kommunikation a la Wi-Fi og Bluetooth i stellet. Hvordan Ray-Ban løser den opgave, uden at resultatet ligner gammeldags professor briller, bliver spændende at se.

Facebook planlægger uden tvivl at lade sine smarte briller styre via brugerens stemme. Zuckerberg og co. har allerede en hjemme-komponeret digital assistent, men indtil videre har Facebook satset på Amazons Alexa i sine kommercielt tilgængelige produkter.

Under alle omstændigheder er det et fascinerende projekt, som Facebook og Ray-Bans moderselskab – brille-giganten Luxottica – har på bedding. Det konkrete resultat må vi nok vente et stykke tid på. I USA taler man om 2023….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårlig telefoni i den nye Metro