Så meget el bruger vi i verden

Apple tror på en fremtid med tablets

Er der nogen blandt mine læsere, der kan huske tilbage til 2010. Måske mere præcist den 27. januar 2010?

Hvorfor? Joh – på den dato viste Apple for første den nyhed, der skulle få verden til at blive vild med tablets. Apple iPad.

Tablets fandtes i forvejen. De blev bl.a. kaldt ”slates” – tavler – fordi deres arbejdsmåde mindede om skoleklassernes. Blot foregik det på en elektronisk skærm, og man brugte ikke kridt, men fingrene eller en special-pen. Og slates solgte slet ikke. Kun til ingeniører, revisorer og den slags.

Steve Jobs og co. havde bare den rigtige næse. De havde på fornemmeren, at de elektroniske tavler kunne blive et stort hit. Bare man sørgede for interessant indhold og en mere fornuftig pris.

På syv år har Apple solgt mange millioner iPads. I mindre udgaver (”mini”) eller i større versioner til professionelle brugere – iPad Pro. Salget er siden faldet meget, fordi Apple og andre har kannibaliseret tablet markedet ved at bygge stadig større smartphones.

Apple har dog hele tiden holdt trofast ved sine iPads. I år får de f.eks. for første gang deres eget Apple styresystem – ikke bare et modificeret iOS fra iPhone telefonerne. Det nye iPadOS udnytter først og fremmest den større plads på skærmen og giver bedre mulighed for at multitaske med flere app i gang på samme tid.

For Apple skal 2019 være året, hvor iPads får deres comeback. Hvordan kan man markere det bedre end ved at præsentere en ny udgave af den, der startede det hele. Den originale iPad, der også fremover skal være begynder-modellen. Den med en ekstra god pris på 2.999 kroner.

Syvende udgave af iPad har naturligvis fået en stærkere processor. Dem har Apple jo i hus fra iPhones. Den har også fået en lidt større skærm – 10,2 tommer mod tidligere 9,7. Og den har fået et tastatur, der er hængslet bedre end før.

(Alle fotos: Apple)

Ellers er alt ved det gamle. Rammer omkring skærmen er fortsat tykke, og den nye iPad har ikke Face ID med ansigts-genkendelse. Kun det aldrende Touch ID som adgangskontrol.

Hvad der så er de gode købs-argumenter for iPad anno 2019. Ud over måske, at ens gamle iPad er slidt op, iPad Air er for dyr og iPad Pro for voldsom?

Den nye 10,2 tommers Retina skærm er bedre og større. Apples A10 Fusion kører med 64 bit arkitektur og kører hurtigere. Der er kommet et hoved-kamera på 8 megapixel, et FaceTime HD kamera på fronten til video-telefon og et stærkere 32,4 wH batteri, der kan køre 10 timer på en opladning. Desuden støtter iPad nu Apple Pencil og Smart Keyboard.

Syvende generation Apple iPad fås i  versioner med 32 og 128 GB lager og med eller uden 4G telefoni. Farverne er en sølv, space grå eller gylden. Priserne begynder ved 2.999 kroner. I danske butikker lander iPad den 30. september…..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget el bruger vi i verden