Alcatel åbner ballet for lavpris mobiler

Hvor udbredt er online dating?

Kineserne er på mange måder størst, når det gælder moderne teknologi og anvendelsen af internet. På godt og ondt.

Kina er f.eks. verdens største marked for smartphones. Kineserne handler mere på nettet end alle andre. Og Kina har flere kamera til video overvågning hængt op i gaderne end noget andet land.

Nu viser en ny analyse, at kineserne også er det folkefærd, som er vildest med at bruge online dating. Hver femte indbygger over 16 år søger kærlighed og en partner via sin mobiltelefon, tablet eller laptop.

I Danmark er tallet meget lavere, selvom danske internet services som Dating.dk eller Scor.dk har eksisteret i mange år. Sidenhen er de blevet suppleret af både udenlandske og mere specialiserede dating sites.

Facebook udfordrer de etablerede dating sites med sin egen tjeneste, der er integreret i verdens største sociale medie. (Foto: Facebook)

Ifølge Danmarks Statistik bruger syv procent af os online dating. Det svarer til 320.000 voksne danskere. Lidt flere mænd (otte pct) end kvinder. Og langt de fleste i aldersgruppen 16 til 24 år – nemlig 16 pct.

I Kina givere næsten alle datere penge for at få formidlet kærlighed og sex. 18 pct. er betalende abonnenter på en dating service. Kun én pct. bruger den gratis. Det er den klart højeste andel i noget land.

USA var stedet, hvor begrebet ”online dating” blev skabt. Gennem mange år var amerikanerne også en klar nummer ét i internet kærlighed. Men kun, indtil kineserne for alvor rullede sig ud for fire-fem år siden.

Med 17 pct må USA i dag nøjes med en global andenplads, og langt færre amerikanere tror på ”investing in love online.” Kun 11 pct. betaler for at finde en partner på nettet, viser en ny rapport fra analyse bureauet Statista.

(Infografik: Statista.com)

Analysen er blevet ekstra aktuel, fordi Facebook netop har meddelt, at man vil lancere sin Dating service i hele verden. Facebook Dating åbnede i går i USA og ventes at komme til Europa og Danmark i begyndelsen af 2020.

Hvor stor succes. Facebook Dating får på det danske marked, er svært at bedømme. Facebook vil møde hård modstand, men omvendt er 3,5 millioner danskere medlem af verdens største sociale medie – 63 pct. af befolkningen. Det giver Facebook en fantastisk god platform at markedsføre Dating på.

Med sit nye Dating tilbud følger Facebook i øvrigt en trend, man ser tydeligt i f.eks. Kina. Mens de nuværende dating-sites i Danmark er selvstændige, ligger de som del af store online konsortier ovre hos kineserne.

Her er det f.eks. helt almindeligt at klikke direkte mellem sociale medier, online varehuse, rejsebureauer og dating platforme. De er nemlig del af den samme gigantiske portal….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alcatel åbner ballet for lavpris mobiler