Om et par dage skifter vi bolig

Gallery Go – god ny Android app

Hvis I synes, at de normale foto-apps på jeres Android telefon er for store, tunge, komplicerede og fylder for meget i hukommelsen, har Google nu en mere letbenet nyhed.

Gallery Go hedder den nye foto-app, som kan downloades fra Googles Play shop online. App’en fylder kun 10 MB plads og fungerer meget praktisk også, når man er offline.

Gallery Go organiserer automatiske ens fotos ud fra deres indhold, sted, type og navne. Det kan f.eks. være ud fra de personer eller ting, man tager billeder af. På den måde kan man hurtigt finde frem til bestemte selfies, ordne sine dokumenter osv.

Googles nye Gallry Go app gør det nemt at organisere fotos på sin Android telefon.

Man behøver ikke at markere sine fotos manuelt med titler eller navne. Det ordner Googles Gallery Go automatisk på mobiltelefonen. Vel at mærke uden at bruge ens data. Man kan lave foldere efter behov, og app’en arbejder problemfrit med SD-kort, så man kan kopiere sine pletskud.

Google fortæller i øvrigt, at firmaets populære Photos online database har passeret over en milliard brugere på verdensbasis. Google Photos følger dermed i hælene på Google Search, Gmail, Chrome, Drive, Maps, YouTube, Android og Play Store, der alle bruges af over 1.000.000.000 mennesker.

Google Photos blev introduceret for fire år siden, hvor den blev taget ud af det lidet succesfulde Gogle+ sociale medie. Photos er hurtigt blevet populær, fordi Google er god til hele tiden at føje nye funktioner og features til sin foto-tjeneste….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et par dage skifter vi bolig