Ny iPhone Xr får to kameraer på ryggen

Hvor kreative er danskerne?

Der er åbenbart lidt uenighed om, hvor dygtige danskerne er til så vigtige ting som innovation, fornyelse og forandring. Men heldigvis er alle enige om, at vi hører til verdens-toppen.

Danskerne placeres som verdens syvende mest innovative land i en ny analyse fra World Intellectual Property Organization (WIPO). Her har man tjekket 126 nationer på bl.a. kreativt output og erhvervslivets teknologiske niveau.

Tidligere i år landede Danmark på en europæisk tredjeplads i en lignende undersøgelse, som EU Kommissionen foretog. Iføge EU var kun Sverige og Finland mere kreative i Europa end danskerne. Vores lille land blev samtidig kåret som ”European Innovation Leader.”

Sådan en fin titel får Danmark ikke i WIPO’s netop offentliggjorte ”2019 Global Innovation Index”. En lun placering blandt verdens 10 mest kreative lande er dog til at kimse ad. Undervejs har danskerne nemlig slået bl.a, Tyskland, Sydkorea og Israel.

Men ingen ligger svenskerne altså foran os i innovation. På den globale rangliste ligger Sverige helt oppe som nummer to – kun overgået af Schweiz. Også lande som USA, Holland, England – og igen Finland – scorer flere fornyende points end Danmark.

Her er verdens Top-10 over de mest innovative land ifølge WIPO. (Infografik: Statista.com)

WIPO glæder sig over, at innovation fortsat blomstrer på trods af den globale svækkelse i økonomien. Fremgangen kan især mærkes i Asien, hvor Indien har taget det helt store spring frem på hitlisten.

Indien ligger kun nede på en global 52. plads i innovation, men er hoppet hele fem positioner frem sammenlignet med 2018. Intet andet land i verden har forbedret sin evne til fornyelse så meget som Indien.

Sidste år erobrede Kina for første gang et sæde i Top-20. Den forbedrer kineserne yderligere ved at gå fra en 17. til en 14. plads blandt verdens mest innovative lande. Det må bl.a. skyldes Kinas utrolige power i elektronik, teknologi og elbiler.

Schweiz ser ud til at have tegnet abonnement som verdens mest innovative land. I hvert fald er det allerede niende gang, at landet indtager den position på WIPO’s rangliste.

Schweizerne kan så sidde på deres alpetop og kigge meeeeeget langt ned på de lande, hvor politiske, religiøse og økonomiske forhold gør innovation og fornyelse næsten umulig.

De tre lande, der ligger helt i bund på den kreative hitliste, er Niger og Burundi I Afrika samt krigs-ramte Yemen på sydspidsen af den arabiske halvø….

For en måned siden kunne LeifShows vise EU Kommissionens rangliste over Europas mest innovative lande. (Infografik: Statista.com)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny iPhone Xr får to kameraer på ryggen