Her er Huaweis nye Mate 30 Lite

Hvor rent er dit drikkevand?

Drikkevands-kvaliteten er generelt god i Danmark, men det betyder naturligvis ikke, at vandet er helt perfekt og sundt at drikke altid.

Problemet er blot, at det er svært at se for menigmand. Modsat fødevarer er det svært at opdage dårligdomme i form af lugt eller misfarvninger. Der står heller ikke en ”sidste anvendelses-dato” på det vand, der kommer løbende ud af hanen.

En del forskellige systemer har prøvet af kompensere for det problem. Nogle sender f.eks. deres drikkevand gennem filtrerings-maskiner. Andre tjekker jævnligt vandkvaliteten i deres køkken og bad på apparater, der er på størrelse med en kaffemaskine.

Så er Lishtot TestDrop Pro langt mere elegant. Det er en lille dims, der kan tjekke vandkvaliteten helt uden at blive dyppet ned i det våde element. I stedet måler den lille enhed på det elektro-magnetiske felt, som vand åbenbart udsender.

 

Ifølge Lishtot er der bittesmå forskelle på strålingen fra helt rent vand og fra vand, der indeholder f.eks. fluor, meget kalk, bly, e.coli og andre giftstoffer (klorider).

TestDrop Pro foretager målingerne på nogle få sekunder. Det sker ved hjælp af røde og blå test-stråler, som sender deres resultater til en app, man har installeret på sin mobiltelefon. Her kan app’en så også vise, om vandkvaliteten svinger fra dag til dag eller over længere perioder.

Jeg skal ikke kunne sige, om Lishtot fungerer. Specifikationerne ser i hvert fald ok ud. Således vil app’en vise den nøjagtige procent af forurening i vandet – og i de fleste tilfælde også, hvad der gør vandet mindre rent at drikke.

TestDrop Pro kan bruges både på vand fra hanen, kildevand i naturen eller vand, man køber på flaske. Den smarte gadget kan bl.a. købes via Amazon for 50 USD eller ca. 340 kroner….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Huaweis nye Mate 30 Lite