230 nye emojis til efteråret

Asus spiller ud med ROG Phone 2

Vi mangler stadig at se efterårets høst af nye smartphones, som bl.a. omfatter Apples 12. generation af iPhones, Samsungs Galaxy Note 10, Huaweis Mate 30 og Oneplus 7T.

Indtil da har taiwanesiske Asus lagt sig i spidsen af hierarkiet med den hidtil kraftigste smartphone i 2019. Det er den nye ROG Phone 2, som egentlig er beregnet til videospil freaks og e-sportsfolk, men også sagtens kan bruges af andre mobil afficionados.

ROG Phone 2 er nemlig den første smartphone på markedet, der rummer Qualcomms helt nye Snapdragon 855 Plus processor. Den er blevet tunet i forhold til de normale 855-chips, der sidder i en række toptelefoner til Android. Forskellen skal være mindst 15 pct i hastighed og markant bedre grafik.

Snapdragon 855 Plus processoren og den tilhørende Adreno 640 grafikchip er blevet ”overclocked” og kan sprede sig på hele 12 GB af lynhurtig DDR4 RAM og op til 512 GB lager, der følger den seneste UFS 3.0 standard. De fleste andre smartphones i dag bruger UFS 2.0. Kun OnePlus 7 Pro har også 3’eren.

Skærmen på Asus ROG Phone 2 er på hele 6,6 tommer og altså lynhurtig. Den opdateres således 120 gange i sekunder, hvor normale smartphones har 90 Hz at gøre godt med. AMOLED displayet på den nye Asus har desuden en minimal reaktionstid på ét millisekund. Kontrasten er 10.000:1 og den grafiske opløsning Full HD+ med 2.340 gange 1.080 pixels. Det er det rene kræs for spilfreaks.

Så mange kræfter er tørstige. Derfor kommer ROG Phone 2 med et gigantisk batteri på 6.400 mAh. Det er 50 pct. større end på de fleste andre topmobiler i dag. Batteriet har desuden hurtig opladning med 30 watt.

Bagpå telefonen sidder et dobbelt kamera med 48 megapixel sensor i hoved-skyderen og en 13 MP bag teleobjektivet. Selfies skydes med et front-kamera på 24 megapixel.

Endelig skal nævnes, at den nye Asus supertelefon kommer med hele to USB-C porte, fingeraftryks skanner integreret i skærmen og Android 9.0 Pie styresystem med ROG UI brugerfladen ovenpå. Den indeholder mange features, der er skræddersyet til spilfreaks.

Og apropos computerspil: Så er ROG Phone 2 forsynet med trigger knapper på sine ”skuldre” og em nyt GameCool II 3D væske-køling. Mobilen skulle jo nødig bryde sammen af varme, når det går mest hektisk til i moderne games.

Er det ikke tilstrækkeligt, kan man købe en separat AeroActive køler til at klikke på telefonen. Praktisk kan også være en TwinView docking-station, hvor man kan anbringe sin mobil i forskellige vinkler.

Asus har endnu ikke afsløret, hvad nyheden skal koste – men billig bliver den næppe. 900 USD eller 7.000 kroner i Danmark taler man om. Til sidst hvad ROG står for.  Det er Republic Of Gamers. Så kan ingen være i tvivl….

https://www.youtube.com/watch?v=LyHiOy11Avg%20

Hvad der ligner et mavebælte, er en ekstra blæser til telefonen, så den ikke brænder varm midt i det mest spændende computerspil.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

230 nye emojis til efteråret