El-rullestol i en kuffert

Stort tv skal da ses udendørs

Samsung har i flere år haft rekorden med verdens største tv. Sydkoreanernes modul-opbyggede The Wall tv på op til 292 tommer kan nu købes af dem, der har råd. Men altså kun til indendørs brug på dagligstuens endevæg eller i firmaets store møderum.

På denne tid af året gider de færreste dog at sidde inde i huset. De vil hellere ud i haven eller parken for at få frisk luft og farve på kroppen – også selvom det i øjeblikket er forbundet med blæst, byger og halvkølige temperaturer i Danmark.

Det nye C Seed er ligeglad. Verdens største ”outdoor” tv tåler både regn og sol og saltvands-sprøjt. Fabrikanterne forestiller sig nemlig, at det 301 tommer store tv vil blive opstillet på strande og krydstogtskibe. Ud over naturligvis i rige menneskers baghaver.

Hvis blæsten bliver for stærk, folder det store tv sig automatisk sammen.,

C Seed nyheden klarer sig også fint i blæst uden at vælte, selvom dets enorme skærmflade må fungere som sejlet på en Americas Cup båd. Ifølge fabrikanten kan det store tv modstå vindstød på op til 50 kilometer i timen.

Blæser det endnu stærkere, vil indbyggede sensorer få fjernsynet til at folde sig sammen – helt automatisk. Så forsvinder tv’et ned i en underjordisk skakt, som bliver gravet ud og støbt, når C Net tv’et bliver leveret til kunden.

Det er lige så spændende at se det nye super-tv blive tændt og slukket som at beskue film, sport og tv-nyheder på kæmpe-skærmen. Et tryk på en trådløs fjernbetjening får nemlig C Net til at folde sig ud eller i ved hjælp af snesevis af små elmotorer.

Hele operationen tager kun 25 sekunder. Så har de syv paneler fundet deres plads, og C Seed tv’et står fremme i sin fulde vælde. Seks meter i højden og med en skærm på 7,6 meter.

En sommer-aften i Caribien og et C Seed tv at se film og tv på- Det må lige være sagen.

Derefter må man vente i  40 sekunder, før fjernstyret har gennemgået en selv-test. Der må jo ikke være et eneste billedpunkt, som svigter. Den slags ser man meget mere tydeligt end på et normalt størrelse tv.

Det utrolige tv er fremstillet af kulfiber og titanium. Ellers ville fjernsynet have vejet meget mere end de 1.650 kilo, det allerede nu lægger på vægten.

Mærkelig nok følger hverken gaffeltruck eller kran med ved købet af et C Seed. Men mon ikke tv-forhandleren har gode forbindelser til en lokal vognmand med det nødvendige gear?

Skærmen på 301 tommer består af næsten fire millioner lysdioder – 3.956.736 for at være præcis. De har en lysstyrke på 4.500 nits og en kontrast på 4.500:1. Det betyder, at billedet vil kunne ses tydeligt selv i direkte sollys. Billedkvaliteten er 4H med HDR-10, og skærmen kan vise 281 billioner farver. Så mange kan menneskets øje slet ikke adskille fra hinanden.

C Seed forestiller sig, at firmaets kæmpe tv f.eks. bliver opstillet udendørs på luksus hoteller.

Selvfølgelig følger lydsiden med billedets kvalitet. C Seed skærmen rummer således seks højttalere og tre subwoofere, der alle har deres egen digitale Hi-Fi forstærker. Alt i alt skal tv’et kunne levere et lydmæssigt output på 2.700 watt!

C Seed vakte i øvrigt opsigt for første gang i 2013. Da præsenterede den amerikanske fabrik sit første kæmpe udendørs fjernsyn. Det var på 201 tommer og tegnet af Porsche Design. For to år siden kom så en storebror på 262 tommer – og nu altså en kolos på 301 tommer.

Den koster 1,5 millioner US dollars eller ca. 10,1 mio. kroner. C Seed modtager forudbestillinger nu og kan levere kolossen fra midten af 2020….

Det store 301 tommers tv består af syv paneler, der foldes ud og i ved hjælp af elektro-motorer og en trådløs fjernbetjening.

C Seed 301 er et imponerende skue – trods udsigten. (Alle fotos: C Seed)

Sådan ser det ud, når det store C Seed tv folder sig ud og i. I lukket tilstand fylder det næsten ingenting.

Hvad med et stort udendørs tv i baghaven? Her er det C Seeds lidt mindre skærm på 201 tommer.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

El-rullestol i en kuffert