Walkman fylder 40

Tjen penge på din gamle telefon

Danskerne smider i gennemsnit 24 kilo elektronik ud om året. Kun halvdelen bliver afleveret et sted, hvor det bliver gen-anvendt eller destrueret på forsvarlig vis.

Telia gør nu en indsats for at få de gamle mobiler ledt den rigtige vej. Via sin nye Telia Recycle ordning vil det svenske teleselskab hjælpe folk af med deres elektroniske skrald – og måske endda give penge for det.

I Telia Recycle indgår nemlig tre gode services:

Telia sletter alle de billeder, kontaktlister, apps og andre data, der måtte ligge på den kasserede mobil.

Danskere beholder deres smartphones længere end før. Til gengæld køber de i gennemsnit dyrere modeller.

Samtidig vurderer Telia, om telefonen stadig har en værdi.

Og til sidst sørger Telia for, at mobilen bliver genbrugt på den rigtige måde, hvor f.eks. dyre råstoffer bliver taget ud i stedet for at hele telefonen ender på en kæmpe elektronisk skrotplads i afrikanske Ghana.

Blandt de metaller, der ligger gemt i en mobil, kan være både guld, platin, aluminium og kobber. De kan smeltes om og blive til nye gode ting.

Med hensyn til værdien kan den svinge lige fra 20 til over 3.000 kroner. Dem udbetaler Telia dog ikke kontant, men man kan bruge pengene til at købe en ny mobil eller tilbehør hos teleselskabet.

Masser af elektronik skrot ender på lossepladser i f.eks. Afrika, hvor metaller og plastik forurener undergrund og gør indbyggerne syge.

 

I forbindelse med lanceringen af Telia Recycle og frem til den 21. juni giver Telia dog mindst 1.000 kroner for gamle, fungerende og ikke-skadede iPhones.

Telia arbejder sammen med virksomhederne Redeem og Replace om den nye service. De hører til markedets bedste, når det drejer sig om sikkert videresalg af brugte mobiler og tilbehør.

De fortæller, at 95 pct. af de brugte mobiltelefoner kan repareres og gensælges. De sidste fem pct. bliver skilt ad, så råmaterialer og komponenter bliver genbrugt.

Telias to partnere garanterer desuden, at alle data på ens gamle mobil bliver slettet mere effektivt, end man selv kan gøre det – eller når man afleverer sin telefon på en genbrugs-station.

Frem til den 21. juli giver Telia mindst 1.000 kroner i bytte for gamle iPhones, der fungerer og ikke er skadede.

Ifølge Telia kan en smartphone typisk bruges i fire til fem år, hvis man passer godt på den – og det gør flere og flere danskere allerede.

Vi gider således ikke købe en ny og kostbar mobiltelefon mindst én gang om året, bare fordi der kommer en ny model. Danskerne køber i dag færre, men dyrere smartphones.

Hvis man beholder sin mobil længeree, giver det dog mening for både miljøet og for pengepungen, siger det svenske teleselskab. Telia har derfor lavet en håndfuld gode råd om, hvordan man kan forlænge sin telefons levetid.

Her i foråret har Telia desuden forpligtet sig til at overholde tre klima-relaterede mål: Teleselskabetr skal i 2030 udlede nul CO2, have nul spild og vigtigst – løfterne skal ikke bare være ”sweet talk”, men gennemføres via konkret handling….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Walkman fylder 40