Disse nyheder interesserer os mest

Nu får instant fotos lyd på

Selvom de fleste i dag bruger mobiltelefonen til private billeder, har traditionelle fotofabrikanter som Fujifilm og Polaroid har rimelig succes med at re-lancere instant kameraer i moderne udgaver.

Især Fujis instax er blevet trendy hos mange teenagere, fordi de kan få papir-print af deres selfies og snapshots få sekunder, efter at de er taget. De små farvebilleder bruges så til opslagstavler, køleskabs-døre, i punge, dagbøger osv.

Instax har dog hidtil haft den begrænsning, at systemet kun egnet til fotos. Det ændrer japanske Fuji nu ved at ændre det gamle ord om, at et billed kan sige mere end en tusind ord – til at et foto bliver sjovere, når det

Fujifilm instax mini LiPlay er det hidtil mindste og letteste instax kamera. Samtidig er det det første, der har indbygget mikrofon og højttaler, så man kan optage en kort lydfrekvens til hvert taget billede.

Lydfilen konverteres automatisk til en QR-kode, der sidder oppe i hjørnet af det Dankort-store fotografi, som Fuji kameraet kan skrive ud via sin indbyggede printer. Står man så med en mobil, der har en QR kode app ombord, vil lydfilen kunne afspilles.

Hver lydsekvens kan vare op til 10 sekunder. Den kan f.eks. indeholde indtalte kommentarer eller forklaringer til et billede. Det kunne også være hilsner, der ledsager et foto. En kærligheds-erklæring måske. Eller bare musik og lydeffekter, som forstærker det visuelle indtryk fra billedet.

Ligesom på Instagram kan man peppe sine fotos op med filtre og rammer. Her foregår det blot på papirbilleder.

Meget smart kan Fuji-kameraets farveprinter også bruges af andre gadges. Via Bluetooth kan man f.eks. sende fotos fra sin smartphone til LiPlay og så få en hardcopy udskrevet på et halvt minut.

Fujifilms LiPlay nyhed rummer en fem megapixel CMOS billedsensor med en f/2.0 linse foran. Billedet vises på en 2,7 tommers farveskærm på ryggen, hvor man ad software-mæssig vej kan justere både lysstyrke og kontrast.

På bedste Instagram-manér kan man benytte seks forskellige filtre til at peppe sine fotos op med special effects. Man kan også vælge mellem 10 forskellige rammer i selve kameraet – og 20 ekstra, der ligger i den medfølgende smartphone app.

Det skægge Fujifilm instax mini LiPlay måler 83 x 123 x 37 mm og vejer 255 gram. Man kan vælge farverne Stone White, Elegant Black og Blush Gold. Kameraet kommer på markedet i slutningen af juni. De danske priser er ikke offentliggjort endnu, men kamera-nyheden koster 160 USD i USA (ca. 1.100 kroner). En pakke med 10 styk Instax printer papir koster 15 USD….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse nyheder interesserer os mest