5G forsinkes i 1,5 år uden Huawei

Samsungs foldemobil igen udsat

Man kan ikke just sige, at Samsung har en heldig hånd med alle sine smartphones. Verdens største har nu allerede for anden gang på få år store problemer med en af de nye mobiler, som blev lanceret som årets mest spændende nyhed.

Som I måske husker, sprang Samsung i februar ud som den første fabrikant med en smartphone, der kunne foldes. Den nye Galaxy Fold var dyr, men lækker og fornyende i en branche, hvis produkter ligner hinanden mere og mere.

Men allerede få uger efter var den gal. Mange af de anmeldere, der havde fået en Galaxy Fold til test, skrev, at den var helt gal med skærmen på den nye telefon. Displayet var for sart og gik for let i stykker ved normalt daglig brug.

Samsung reagerede hurtigt og trak omgående folde-mobilen tilbage fra markedet. Faktisk, inden den nået ud i butikkerne. Siden har Samsung holdt lav profil og kommer kun ud med budskaber som, at Galaxy Fold snart kommer på markedet igen.

Det skete senest i midten af maj og blev her i pinsen gentaget igen. Nu siger Samsungm, at den nye dato vil på ”et eller andet tidspunkt i de kommende uger.” Med andre ord; Samsung aner ikke, hvornår prestige-telefonen vil være klar i en forbedret udgave.

Oprindeligt skulle de mennesker, der allerede havde forudbestilt en Galaxy Fold, have haft deres nye supermobil til 16.000 kroner i hænderne i april. Nu ligner det en forsinkelse med tre måneder eller mere.

Samsung måtte trække sin Galaxy Fold tilbage fra markedet, fordi displayet blev beskadiget alt for let. (Foto: Tom’s Guide)

Dermed risikerer Galaxy Fold at komme i betænkelig nærhed af Samsungs næste topmodel. Det er Galaxy Note 10, der ventes lanceret i august eller september.

Det giver ikke kun en fare for, at de to dyreste Samsung telefoner kommer til at kannibalisere hinanden. Samsung kan også få dobbelt så store problemer med at genvinde forbrugernes tillid, at firmaets mobiler er gode nok.

Heldigvis er Galaxy Fold udfordringerne ikke helt så store som dem, Samsung oplevede for et par år siden med Galaxy Note 7. Dengang brød den splinternye mobil i brand hos flere brugere, og Samsung måtte trække millioner af telefoner tilbage fra markedet.

Forsinkelsen af Galaxy Fold er dyr for Samsung. Alene markedsføringen af markedets første klap-telefon i smartphone kategorien må have kostet en formue. Tabet er dog ikke nær så stor endnu som i forbindelse med Galaxy Note 7.

Modsat Note modellerne er den nye Galaxy Fold et niche-produkt, der aldrig vil blive solgt i store antal. Medmindre da, at Samsung halverer prisen på telefonen….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5G forsinkes i 1,5 år uden Huawei