IKEA går ind i computerspil

Tag larmen med ud at bade

Vi skal få 30 grader i dag her i landet, og mange danskere har fri, fordi det er Grundlovsdag. Det eneste, der kan forstyrre en tur i solen, er, at vi lige skal forbi stemmeurnen for at bestemme, hvem der skal være den næste statsminister.

Alligevel skulle der vel være lidt tid til at læse Leifshows for at holde fingeren på pulsen, hvad der sker inden for gadgets, mobiler, sociale medier og livsstil i det hele taget.

Livsstil og gadges ser ud til at samles helt fint i de nye Wonderboom 2 højttalere fra amerikanske Ultimate Ears. Højttalerne er trådløse og kan tåle en tur i poolen eller i vandet ved stranden uden at tage skade. De drøner sågar musikken ud, når de vugger i bølgen blå.

Hvorfor Ultimate Ears har anbragt et kristent symbol som volumen knap, skal jeg ikke kunne sige. Måske Wonderboom 2 også er gode til at afspille gospel?

Wonderboom 2 ser i det hele taget ud til at være et oplagt køb for alle klodsede mennesker. Højttalerne er nemlig meget solide og overlever snildt bump, stød, mindre fald, sandstorm eller regnvejr.

Ifølge Ultimate Ears skal Wonderboom 2 kunne spille imponerende højt – deres beskedne størrelse taget i betragtning. Via en særlig ”bass booster” skal de lave toner blive forstærket ganske hørbart. Det giver ikke ligefrem en naturlig klang-balance, men mange elskere af pop, rock, rap og techno kan godt lide et ekstra spark i bassen.

Wonderboom 2 kan forudbestilles nu til priser fra 799 kroner. De sommer-sikre højttalere kommer i butikker fra begyndelsen af juli….

Wonderboom 2 er selvfølgelig også velegnet til at levere trådløst musik ril indendørs bade.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA går ind i computerspil