USA isolerer Huawei helt (opd)

U-Turn er den grønne grammofon

Når vi nu spiser økologisk eller sågar vegant, undgår at flyve fordi det forurener for meget og kun køber tøj, der er fremstillet uden kemi, skal musikken i vores hjem vel også være bæredygtig.

U-Turn Audio sørger i det mindste for, at en vigtig del af lydkæden er grøn og økologisk – nemlig pladespilleren. Kabinettet på den nye Orbit Special grammofon er nemlig fremstillet af certificeret valnødde-træ fra amerikanske skove.

Det får U-Turn nyheden til at se ganske dekorativ ud. Folk, der har meget træ i deres dagligstue, vil helt sikkert elske pladespilleren.

Det grønne stopper dog også her: Pladetallerkenen er nemlig lavet af gennemsigtigt plexiglas. Og hvad med vinylskiverne? De er da fulde af kemi.

Den nye U-Turn Audio Orbit Special Walnut Turntable følger ellers den gode tone blandt Hi-Fi entusiaster. Den er således bæltedrevet, så rummel fra motoren ikke kan overføres til pladerille og pickup nål.

Pickuppen er i øvrigt dansk. Det er en Ortofon 2M Red. Hele den træ-dominerede herlighed er prissat til 459 USD eller ca. 3.150 kroner….

Pickup og nål er fra danske Ortofon – en 2M Red enhed.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA isolerer Huawei helt (opd)