Hvem tjener mest i pop og rock?

Klassisk designer-lyd genoplives

I USA er ægteparret Charles og Ray Eames lige så beundrede som designeren Jacob Jensen var i Danmark. Men hvor Jacob Jensen er mest kendt for sine Bang & Olufsen kreationer, hentede Eames deres berømmelse fra en Lounge stol, moderne arkitektur, grafisk design og film.

På ét punkt krydser de danske og amerikanske designere dog hinanden – ud over at begge har adskillige produkter udstilles i New Yorks Museum of Modern Art (Moma). Det er den ikoniske Eames Radio fra 1946.

Den elegante transistorradio får nu et kort comeback. Eames entusiaster og elskere af godt design kan nemlig købe et af de kun 999 eksemplarer, som elektronik fabrikanten Vitra har bygget i samarbejde med Eames Office. Sidstnævnte holder rettighederne til de designs, som det for længst døde ægtepar har efterladt.

Den nye udgave af Eames radioen har fået moderne digital indmad, der kommer fra det britiske mærke Revo. I det ydre ligner radioen dog sig selv. Designet fungerer stadig fint i dag. Man kan godt fornemme, hvor revolutionerende radioen må have været for 73 år siden.

Eames Radio 2019 har fået FM tuner med RDS, trådløs Bluetooth, digitalt display i stedet for bånd-skala, dobbelt vækkeur, USB, AUX og hovedtelefon stik samt automatisk opdatering af det viste klokkeslæt. Desuden kan radioen fungere som oplader af smartphones, smarte ure, hovedtelefoner osv.

Den smukke Vitra Eames Radio koster 999 USD –  ca. 6.800 kroner – hvilket er ganske dyrt for en transistor-radio. Omvendt får man et stykke legendarisk kunst i huset, og den slags er aldrig billig….

Hvor lang tid er det siden, at I har set en transistor-radio med teleskop antenne?

Den gamle analoge radio-skala med snore-træk er afløst af et digitalt display i samme udskæring på frontpladen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem tjener mest i pop og rock?