Dansk musik går frem med 25 pct.

OnePlus 7 kommer i maj

Selvom hundrede-tusinder af OnePlus brugere venter utålmodigt med spænding, vil den populære smartphone fabrikant ikke udsende sin nye OnePlus 7 hurtigere end planlagt. Det bliver i maj.

I går svarede OnePlus topchef Liu Zuohu på spørgsmål fra fans via det store kinesiske sociale medie WeChat. Han skrev bl.a, at “vi har ikke travlt. Salget af den nuværende 6T telefon gåR godt.”

Ligesom Huawei plejer OnePlus at lancere to topmodeller om året. Den seneste OnePlus 6T kom i november sidste år. Holder rytmen, får vi så OnePlus 7 at se i maj.

Til gengæld  har OnePlus været lidt mere karrig med lækager end sædvanligt. Gennem årene har den kinesiske fabrikant nærmest været verdensmester i at sikre sig for-omtaler af sin nye mobil ved målrettet at udsende informationer drypvis.

OnePlus 7 får helt tydeligvis et tredobbelt kamera på ryggen.

Det kan selvfølgelig nå at ske i de kommende uger, men foreløbig er der ikke voldsomt mange detaljer ude om næste generation af OnePlus’ ”flagship killer.”

I dag kan jeg dog præsentere et par nye spionfotos, der giver et godt indtryk af OnePlus 7. De kommer fra en kinesisk producent af covers til OnePlus, og han har nok haft den nye mobil i hånden allerede i et stykke tid.

Forsiden vil således være helt glat. Ingen indhak, planker på tværs af skærmen eller huller i glasset skal forstyrre det nydelige helheds-billede.

Finger-aftryks skanneren er forsvundet ind i skærmen, og selfie kameraet er gemt i en lille ”terning”, som popper op i toppen af telefonen, når der er brug for den. Ikke før. Det er både visuelt pænt og beskytter samtidig selfie kameraet mod snavs og ridser.

AMOLED skærmen bliver på 6,4 tommer i Full HD+ kvalitet, mens et kig på ryggen afslører, at OnePlus 7 får et tredobbelt kamera. Dermed følger OnePlus den aktuelle mode. Det ene af kameraerne indeholder en 48 megapixel sensor. De to andre er på 16 og 5 megapixel, mens selfies tages med 16 megapixel.

Selfie kameraet popper op i toppen af telefonen. Det betyder, at skærmen er helt glat og uden indhak eller huller.

Indendørs sidder den nye Snapdragon 855 processor, der bliver standard for de fleste toptelefoner her i 2019. Hos OnePlus får den enten 8 GB RAM og 128 GB lager eller 12 GB RAM og 256 GB lager som standard.

OnePlus har altid været modstander af trådløs opladning. Det er spild af penge, og i sidste ende sparer man ingen ledning. Opladeren skal jo sættes i en stikkontakt, lyder argumentet.

Derfor kommer OnePlus 7 heller ikke med muligheden for trådløs opladning, som de fleste konkurrenter efterhånden tilbyder. Hos OnePlus får man i stedet en 44 watt opladerblok med ledning, der kan puste nyt liv i det 4.000 mAh batteri ganske hurtigt.

Prisen på OnePlus 7 er der ikke mange, som tør gætte på. De har flere gange taget fejl i de senere år. De fleste tvivler dog på, at OnePlus helt kan undgå en prisstigning i forhold til model 6T. Den koster i øjeblikket fra 4.199 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dansk musik går frem med 25 pct.