60 sekunder på nettet i 2019

Nu kommer LG’s spændende G8 ThinQ

Sydkoreas næststørste mobilfabrikant LG er ret usynlig på det danske marked, men ude i verden venter mange med spænding på, når LG præsenterer en ny generation af smartphones.

Det gjorde LG for en måned siden i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona, og nu er den nye G8 ThinQ tæt på at lande i Europa. I flere af vores nabolande kan den nye supermobil købes i butikkerne fra den 12. april og forudbestilles fra den 5. april.

Ligesom konkurrenten Huawei lancerer LG nye topmodeller to gange om året. G-serien er som regel den mindst interessante, mens V-telefonerne om efteråret viser de største nye tiltag i teknologi og features. Ikke desto mindre får LG’s G-modeller mange telefoner fra andre fabrikanter til at se gammeldags ud.

LG har helt glemt at fjerne den grimme “notch” i toppen, som Apple indførte med iPhone X. De fleste andre fabrikanter gør sig store anstrengelser for at fjerne indhakket.

 

Den nye ottende G-generation har en skærm på 6,1 tommer. Den er ekstrem aflang – 10,5:1 – og tilbyder den fornemme Qaud HD+ grafik med 3.120 gange 1.440 punkter eller 564 punkter pr. tomme. Displayet har desuden Dolby Vision og HDR10, så det kan vise den fulde dynamik i et billede eller en video.

Mobilfabrikanter praler i øjeblikket meget af, hvor stor en del af mobilens front skærmen fylder. På den nye Samsung Galaxy S10 er det f.eks. 88,3 pct, mens LG må nøjes med 83,5 pct. Det skyldes sikkert, at LG har glemt at fjerne det grimme indhak – notchen – i toppen af skærmen. Til sammenligning udgør displayet på Apples seneste Xs 82,9 pct af forpladen. Også her er den en stor ”notch”, der æder nogle procent.

Processoren i LG G8 ThinQ er (selvfølgelig) den seneste nye Snapdragon 855 – den samme som i bl.a. Samsung Galaxy S10. Standard er 6 GB RAM og 128 GB lager. Er det ikke nok, kan man udvide LG G8 ThinQ med MicroSD kort op til 2 TB. Det er de rene vanvid i en smartphone.

LG G8 er ekstra aflang i designet. 6,1 tommers skærmen har et format på 10,5:1. Almindeligt i dag er 9:1.

Lidt underligt er, at LG nøjes med et dobbelt kamera på ryggen af sin nye G8. De fleste andre fabrikanter udstyrer deres toptelefoner med mindst tre – hos Huawei nu fire kameraer. LG’s to billedskyder er på 16 megapixel til vidvinkel og en meget lysstærk 12 mega pixel til standard optagelser. Her er blænden på beskedne f/1.5.

Meget mere sjov ser der så ud til at være i selfie-kameraet på fronten af G8. Det er ganske vist på kun 8 megapixel, men har et ekstra ”Z” objektiv til at skabe mere dybde i selv-portrætterne. Andre kalder denne ekstra linse for en ToF sensor – ”Time of Flight”.

Sammen med infrarøde sensorer kan Z-objektivet identificere sin bruger ud fra blodårerne i hans eller hendes håndflade. Kameraet måler både antal, placering, udseende og tykkelse af venerne – og det skulle være endnu mere personligt end fingeraftrykket. Hand ID hedder nyheden.

LG G8 bruger skærmen som højttaler. Under OLED panelet sidder såkaldte Excitere, der får displayet til at vibrere, som om det var en højttaler membran.

Det kan man selvfølgelig også bruge til at åbne LG’s nye smartphone. Skanneren ligger gemt under skærmglasset ligesom på mange andre moderne smartphones.

Endelig udnytter LG også Z-objektivet til en 3D Face Unlock funktion, der skal være helt i klasse med Apples avancerede Face ID.

Den danske pris på LG G8 ThinkQ er ikke offentliggjort endnu. I USA koster den 820 USD, hvilket er midt i mellem, hvad en iPhone Xr og en iPhone Xs koster. Det kunne lige 7.500 kroner i Danmark.

Den seneste toptelefon, som LG annoncerer med på sin danske hjemmeside, er V40 ThinkQ modellen fra efteråret 2018. Den vil senere i år blive afløst af en V50 model, der som den første LG vil have 5G telefoni indbygget….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

60 sekunder på nettet i 2019