Hver 3. mobil i Europa er et kinesisk mærke

Nokia viser utrolig kamera mobil

Nokia har ikke en folde-telefon, men så meget andet. Fremfor alt verdens første femdobbelte kamera på en smartphone.

Det sidder på den nye Nokia 9 PureView smartphone, der havde verdens-premiere på Mobile World Congress i Barcelona i aftes.

Her konkurrerer den om opmærksomheden med bl-a Huaweis Mate X eller Samsungs Galaxy S10 og Fold. Svære odds kunne man mene, men Nokia har altså også noget unik i baghånden – og det sidder på Nokia 9.

Seks kameraer har man at gøre godt med. Fem på ryggen og en enkelt til selfies på fronten. Dermed slår Nokia Samsung med et enkelt kamera. Sydkoreanerne har fire på bagsiden af sin Galaxy A7. Huawei har tre på sin topmodel Mate 20.

For en ny toptelefon er skærmen på Nokia 9 PureView ret lille. 5,99 tommer, men i flot 2K billedkvalitet.

Nokia har anbragt de mange billedskydere i en ring. De er alle fem på 12 megapixel og udstyret med optik fra tyske Zeiss. To af kameraerne arbejder i farver, mens tre andre er sort/hvide – altså monokrome. De skal sørge for skarphed, detalje og dybde. Det sidste hul I skiven er en blitz.

Nokia 9 tager fotos med alle fem kameraer på én gang. Billedet samles elektronisk i ét enkelt, der er det bedste i farve, dynamik og dybde. Bagefter kan brugeren åbne Googles Photos software og f.eks. korrigere billedets fokus. Mere erfarne fotografer hopper nok over  på Adoble Lightroom for at arbejde direkte i den ukomprimerede DNG fotofil.

I weekenden skrev jeg, at de fleste smartphone fabrikanter snyder på vægten, når det drejer sig om selfie kameraer. Ikke sådan med Nokia. Her han man udstyret den nye topmodel med et front kamera på hele 20 megapixel og anbragt en superskarp Zeiss lines foran.

Lidt skuffende kommer Nokia 9 PureView ikke med den nyeste og stærkeste Snapdragon 855 processor. Telefonen må nøjes med sidste år 845-chip, der bestemt ikke er en sløv padde. Den bakkes op af 6 GB RAM, 128 GB lager og et batteri på ret beskedne 3.320 mAh.

Her ses det utraditionelle kamera set-up meget tydeligt. Fem objektiver plus et ekstra til dybde og en flash.

Med 6 tommer hører skærmen heller ikke til markedets store. Langt fra. Den er til gengæld i god OLED kvalitet, der kan vise 2K billeder eller Quad HD med et andet ord. Fingeraftryks-skanneren er gemt inde i displayet. Alternativt kan man bruge ansigts-genkendelse som adgangs-kontrol.

Nokia 9 PureView kan lades op trådløst eller via USB-C. Sidstnævnte er det eneste stik i telefonen. Med andre ord regner Nokia med, at de fleste vil bruge trådløse Bluetooth øretelefoner. Heldigvis er Nokia dog så hensynsfuld at vedlægge en gratis konverter mellem USB-C og det klassiske hovedtelefon stik.

I Danmark skal den kamera-tunge Nokia telefon koste ca. 5.000 kroner- og den skal kunne købes med det samme. Prisen lyder ok, hvis fotos er det vigtigste, man bruger sin mobil til. Ellers er 4.999 kroner lidt dyrt for en smartphone med sidste års motor i.

Ud over Nokia 9 PureView har finnerne også præsenteret Nokia 4.2 med 5,7 tommers HD skærm, Nokia 3.2 med 6,26 tommers HD display samt Nokia 1 Plus til bare 100 USD….

Her er tre eksempler på billeder, man kan skyde med Nokias nye fem-dobbelte kamera.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver 3. mobil i Europa er et kinesisk mærke